Danskere er begyndt at opfordre hinanden til at boykotte amerikanske varer – eksempelvis fra Tesla og Apple – på de sociale medier, grundet utilfredshed mod Donald Trump. Men nytter det?
Danske forbrugere er begyndt at opfordre hinanden til at boykotte amerikanske varer fra USA i grupper på sociale medier. Varer fra Tesla og Apple er nogle af de klassiske boykots-anbefalinger, men også valnødder, rosiner og tandpasta får omtale. Det skriver Politiken.
Politiken har interviewet lektor i international politik ved Københavns Universitet, Jens Ladefoged, hvorvidt disse boykots egentlig har nogen betydning.
Han beskæftiger sig med sanktioner og soft power til daglig, hvorved han har et indgående kendskab til området. Han mener ikke, at danskernes boykot vil få nogen større økonomisk betydning, da Danmark udgør mellem 1 og 2 procent af hele det europæiske marked.
Men hvis tendensen breder sig, kan der potentielt set ske ting og sager.
”Så skal det være, fordi tendensen spreder sig. Hvis vi taler EU, er det noget helt andet. Europa er jo et kæmpe købekraftigt marked. Hvis Europa står sammen, er vi pludselig oppe i den samme størrelsesorden – økonomisk og befolkningsmæssigt – som USA. Så kan det pludselig rykke noget,” siger Jens Ladefoged i artiklen i Politiken.
Lige præcis Tesla har faktisk oplevet faldende salgstal hos vores nabo i syd.
Det politiske statement
Anbefalingerne om at boykotte amerikanske varer har rod i et ønske om at sende et politisk signal til Donald Trump. Det er svært at komme med et entydigt svar på, hvor meget boykots egentlig kan rykke, og hvordan USA i givet fald vil reagere. Jens Ladefoged understreger, at boykots kan ændre debatten eller være med til et kursskifte, men at det kommer an på, hvordan USA modtager det.
Én ting er altså, at det kan være svært at vide, om – og i givet fald hvordan – boykottet kan påvirke USA’s økonomi og give politiske bølgeskvulp. Noget andet er, hvordan det rammer dem, der boykotter varerne. Området er ganske komplekst, for hvornår er en vare overhovedet amerikansk? Mange af produkterne bliver nemlig produceret andre steder end i USA.
”Det er ret komplekst. Vi kan jo bruge Teslaen som eksempel. De er et yndlingshadeobjekt i den her bevægelse, og ja, den er amerikansk, men i virkeligheden kommer den nok fra 20 forskellige lande, og vi ved, at den primært bliver samlet i Kina. Coca-Cola kunne man også godt boykotte, men den bliver altså produceret herhjemme. Så det, vi kan reagere på, er brands og ejerskab. Vi kan droppe Teslane, fordi den er ejet af Elon Musk. Vi kan droppe colaen, fordi vi forbinder brandet med USA,” lyder det fra Jens Ladefoged i Politiken-artiklen.
