Nu kan du blive en del af et unikt træningsprogram for 70 iværksættere i København

TechBBQ og Københavns Kommune står bag Hero Academy. Pressefoto
TechBBQ og Københavns Kommune står bag Hero Academy. Pressefoto

Ansøgningen til et unik træningsprogram for iværksættere i København, Hero Academy, er åben. Her kan du styrke din faglighed og udvide dit netværk. For at hjælpe iværksættere i det københavnske økosystem videre på deres rejse, står TechBBQ, i samarbejde med Københavns Kommune, bag træningsprogramet Hero Academy. Ansøgningen til træningsprogrammet, der er fordelt ud på tre […]

Ansøgningen til et unik træningsprogram for iværksættere i København, Hero Academy, er åben. Her kan du styrke din faglighed og udvide dit netværk.

For at hjælpe iværksættere i det københavnske økosystem videre på deres rejse, står TechBBQ, i samarbejde med Københavns Kommune, bag træningsprogramet Hero Academy.

Ansøgningen til træningsprogrammet, der er fordelt ud på tre hele dage, er nu åben, hvorfor 24Victoria har kontaktet TechBBQs Project Manager, Malou Bønding Wichmann, for at høre lidt nærmere om programmet.

Hvad indbefatter træningsprogrammet helt konkret?

”Hero Academy-træningsprogrammet, som TechBBQ udbyder i samarbejde med Københavns Kommune, består af tre intensive heldagssessioner faciliteret af professionelle fra erhvervslivet – herunder venturekapitalister, business angels, coaches og erfarne iværksættere.

Forløbet er praksisnært, interaktivt og dækker centrale områder som pitchtræning, fundraising, branding, ledelse og mental trivsel. Sidstnævnte, fordi flere undersøgelser viser, at en betydelig andel af iværksættere oplever mistrivsel, stress eller symptomer på udbrændthed.

Vi prioriterer, at deltagerne ikke blot lytter, men arbejder aktivt med deres egne cases undervejs. På den måde omsættes viden til handling med det samme.

Derudover arrangerer vi sociale aktiviteter uden for det faglige program for at styrke relationerne deltagerne imellem. Det fællesskab viser sig igen og igen at være mindst lige så værdifuldt som selve undervisningen, fordi iværksættere – selv på forskellige stadier – kan sparre, samarbejde og støtte hinanden.

Noget af det unikke ved netop vores program er, at deltagerne får adgang til TechBBQ samt en eksklusiv matchmaking-session, hvor de pitcher direkte for investorer med konkret interesse i deres sektor.”

Hvordan kan “kun” tre træningssessioner rykke iværksætterne?

”På det stadie, som mange af deltagerne befinder sig på, er den største mangel ikke nødvendigvis flere arbejdstimer, men kvalificeret sparring, adgang til netværk og målrettet rådgivning. Iværksættere arbejder allerede intensivt med deres virksomheder, så et koncentreret forløb med høj faglig kvalitet kan faktisk skabe markante fremskridt på kort tid.

Det intensive format betyder, at de på få dage får input fra eksperter, som normalt ville tage måneder at få adgang til enkeltvis. Samtidig er investoradgang ofte en af de største barrierer for vækst. Her gør det, at vi giver adgang til TechBBQ, en reel forskel, fordi konferencen proportionelt har en betydeligt højere andel af investorer. Når vi aktivt matcher deltagerne med relevante investorer, får de mulighed for at teste både deres pitch og deres investorstrategi i praksis – med feedback fra folk, der træffer investeringsbeslutninger til daglig.”

Hvad kan iværksætterne forvente at få ud af forløbet?

”De kan først og fremmest forvente et stærkt og vedvarende alumni-netværk af ligesindede iværksættere. Derudover får de adgang til TechBBQ og kuraterede investormøder, konkret sparring på deres virksomheds udfordringer samt et intensivt overblik over de vigtigste discipliner, man som founder skal mestre.

Kort sagt får de et koncentreret “crash course” i iværksætteri leveret af mennesker, der selv har stået i samme situation og derfor kan omsætte erfaring til praksisnær rådgivning.”

Udover de basale kriterier, hvad lægger I ellers vægt på i udvælgelsen af de 70 deltagere?

”Vi prioriterer diversitet højt – både i brancher, baggrunde og perspektiver, fordi innovation dokumenteret trives bedst, når forskellige erfaringer og synspunkter mødes. Samtidig er det velkendt, at færre kvinder end mænd starter virksomheder. Det er både en ligestillingsudfordring og et tab af innovationspotentiale, som vi aktivt forsøger at adressere.

Udvælgelsesprocessen foregår i tæt samarbejde med vores Head of Investor Relations, som har dyb indsigt i investormiljøet og derfor kan vurdere potentiale ud fra et andet perspektiv. Kombinationen af flere faglige blikke sikrer, at vi sammensætter et hold med både kvalitet, spændvidde og reelt vækstpotentiale.”

Der er ansøgningsfrist den 25. april, og du kan læse mere om træningsprogrammet her.

Læs mere her:

Sidst opdateret: 12. februar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.