Copenhagen Capacity markedsfører København og Østdanmark og sikrer internationale investorer nemmere adgang. CEO Asbjørn Overgaard fortæller her om stor interesse fra internationale startups. ”Vi arbejder blandt andet med at tiltrække internationale startups. Det er nemmere, hvis de er fra EU – og svært, hvis de er uden for EU. Startup Denmark giver dem udfordringer,” siger […]
Copenhagen Capacity markedsfører København og Østdanmark og sikrer internationale investorer nemmere adgang. CEO Asbjørn Overgaard fortæller her om stor interesse fra internationale startups.
”Vi arbejder blandt andet med at tiltrække internationale startups. Det er nemmere, hvis de er fra EU – og svært, hvis de er uden for EU. Startup Denmark giver dem udfordringer,” siger Asbjørn Overgaard.
Startup Denmark vender vi tilbage til.
En stor dansk styrkeposition
Den ene del af Copenhagen Capacitys arbejde handler om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.
Mens den anden del altså handler om at tiltrække virksomheder og investorer fra hele verden, der enten vil investere eller etablere sig i Danmark. Herunder en række startups. Og typisk med fokus på etablering.
”Et af vores bedste argumenter er vores fleksible arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre,” siger Asbjørn Overgaard og uddyber:
”Det er svært for en lille virksomhed, hvis de ikke kan fyre. Og det er meget sværere i Tyskland, Norge og Sverige, mens Holland ligner os mere, men ikke er helt så fleksibelt. Dét er et af vores stærkeste argumenter. Inden for life science kigger man dog mere på klyngen og adgang til talent.”
Tre områder i centrum
I maskinrummet har Copenhagen Capacity et team af folk, der arbejder med investeringsfremme.
”Vi deler dem op i tre teams og tre fokusområder. Life science, hvor vi står rigtig stærkt med meget biotech og healthtech. Dernæst tech mere generelt. Kvanteteknologi er en styrke, AI, software og gaming. Og så green transition, hvor vi bredt kigger på bæredygtige byggematerialer, byløsninger og grønne energisystemer, carbon capture og nye isoleringsmaterialer. Alt hvad der kan bidrage til den grønne omstilling,” fortæller Asbjørn Overgaard.
Copenhagen Capacity har desuden et tæt samarbejde med Udenrigsministeriet og Invest in Denmark.
”Derudover gør vi det selv,” siger Asbjørn Overgaard og uddyber:
”Vi deltager i konferencer og events i de forskellige industrier, og vi rejser en del samt laver events og sætter møder op etc. Vi kan også invitere investorer hertil. Vi har gennem årene haft cirka 25-30 investeringssager årligt. I gennemsnit tager det 13 måneder fra en sag bliver registreret i vores CRM-system til den er i mål. Alle vores sager bliver evalueret af et revisionsfirma.”
Kan I mærke, at København er blevet mere hypet?
”København er ikke eksploderet i en vækst af nye selskaber, men vi oplever, at typerne af investeringer ændrer sig over tid. Der er meget fokus på skandinaviske og nordiske hovedkontorer. Samtidig organiserer virksomheder sig anderledes efter covid,” siger Asbjørn Overgaard og tilføjer:
”Det er ikke længere vigtigt på samme måde, hvor folk fysisk sidder. Der er meget mere interesse i produktion, og R&D og produktion kobles tættere sammen. Man lægger ikke bare alt ud til Kina længere.”
En håndfuld startups
Copenhagen Capacity hjælper en håndfuld startups om året, mest fra EU på grund af udfordringer med Startup Denmark (statens hjælpeprogram til virksomheder uden for EU, red.).
”Ved virksomheder uden for EU er det ofte større scaleups, der laver et setup i Danmark også,” siger Asbjørn Overgaard.
Han fortæller, at Copenhagen Capacity har hjulpet mange med at komme i gang i økosystemet i Bloxhub, hvor en række startups arbejder med bæredygtigt byggeri og arkitektur.
”Her fungerer økosystemet i København godt. Og vi kan hjælpe dem med at plugge sig ind. Så ender de ofte med at åbne her og sender en eller to medarbejdere til en start. Og udvider over tid. Vi har for eksempel rådgivere inden for byggebranchen og cirkulære byggematerialer.”
Hvad er den største forhindring for at tiltrække startups til Danmark
”Startup Denmark er desværre en stor hæmsko for virksomheder uden for EU. Har man en startup, kan man i dag kun komme ind gennem Startup Denmark-systemet. Vi har især udfordringer på biotech. Hvis man i systemet ikke er sikker nok på, at idéen bliver en succes, bliver man afvist. Det er et nåleøje hos Erhvervsstyrelsen, og derefter skal man godkendes hos SIRI og får to års opholdstilladelse. Det er alt for lidt. De kommer ikke for to år. Det er ikke attraktivt nok.”
Hvad kan man gøre ved det?
”Lav nogle aftaler som Holland. Det vil være mit råd. Holland har en aftale med USA, hvor man stort set bare kan flytte til Holland. Der er selvfølgelig nogle krav, men det er klare, objektive kriterier. Det kan virksomhederne bedre leve op til,” siger Asbjørn Overgaard.
For en udenlandsk lønmodtager ser man i dag meget på ansættelseskontrakten, og hvis lønnen er højere end minimum i beløbsordningen – pt. cirka 31.000 kroner om måneden – kan man få arbejdstilladelse lige så længe, man har jobbet.
”Mister du jobbet, har du et halvt år til at finde et nyt. Det burde ikke være sværere end det,” siger Asbjørn Overgaard og uddyber:
”Det undrer mig, at man gør forskel, når man taler om startups. Vi hjælper også de studerende med at blive her. Mange udenlandske studerende søger hos Novo Nordisk, Vestas og Mærsk, og så får de et nej – og rejser hjem igen. Lidt karikeret sagt. Her hjælper vi dem og matcher dem med blandt andet startups, og det vil de gerne.”
”Startups vil også gerne have dem ind – for de vil gerne være internationale. Mange internationale studerende er med i startups eller går selv i gang med startups.”
Hvad mangler ellers i dag i startup-miljøet?
”Vi samarbejder med hele startupmiljøet: TechBBQ, Matrikel 1, hubs og klynger, og vi forsøger at have et godt ‘tap ind’. Men vi kan se forskellen, når vi sammenligner med kolleger og konkurrenter i andre lande: De har en samlet indgang til startupmiljøet. De har en fælles front, måske et kommunalt finansieret setup. Det mangler vi i Danmark. Her er det meget mere fragmenteret.”