Founders Growth Club er et helt nyt initiativ, som skal gøre det nemmere og hurtigere for danske vækstvirksomheder at få succes i udlandet.
Du kan godt begynde at vende dig til navnet Founders Growth Club.
Det er et community beståede af erfarne iværksættere, der har haft succes med at skalere deres virksomheder internationalt, og som skal stå til rådighed med viden, erfaring og netværk for 100 danske virksomheder, der er klar til næste skridt i deres vækstrejse.
Bag initiativet står Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og et konsortium af Canute by Thursday, Erhvervshus Hovedstaden og Foreningen af Børsnoterede Virksomheder samt førende rådgivere og organisationer som EIFO, Crayon, Bech-Bruun, Danske Bank Growth, EY Danmark, Microsoft Danmark og Dansk Industri.
Målet er, at mindst 75 virksomheder af de 100 virksomheder bliver aktive på to udenlandske markeder, og at mindst én virksomhed børsnoteres i Danmark.
Sine Linderstrøm, der chef i DI for SMV og Iværksætteri, understreger i en pressemeddelelse, at der er behov for dette initiativ.
”Danmarks store udfordring er, at vi skal have flere vækstraketter. Det, der kan gøre en forskel og ændre udviklingen, er hjælp til international skalering fra nogen, der har prøvet det før. Det her er noget, som vi længe har kunnet se, mangler i vores økosystem.”
Noget, CEO i Erhvervshus Hovedstaden, Katrine Paaby Joensen, kun kan nikke genkendende til.
“Founders Growth Club tilbyder genveje til international vækst. Det er virkeligt værdifuldt for de skaleringsparate virksomheder at kunne drage nytte af erfaring hos stiftere, der selv har mødt udfordringerne på vækstrejsen. Vi oplever stor interesse i at være med til at bane vejen for den næste generation af vækstvirksomheder”.
Der er afsat 10 millioner kroner til Founders Growth Club.