Peter Svarre skriver i et debatindlæg, hvordan Danmark og Europa kan slippe ud af de amerikanske techgiganters jerngreb. Ikke en nem opgave, påpeger han. Techgiganternes rolle på vores liv diskuteres flittigt, og flere steder eksperimenteres der med at løsrive sig deres kløer. Vi har blandt andet tidligere skrevet om, hvordan Aarhus og København gerne […]
Peter Svarre skriver i et debatindlæg, hvordan Danmark og Europa kan slippe ud af de amerikanske techgiganters jerngreb. Ikke en nem opgave, påpeger han.
Techgiganternes rolle på vores liv diskuteres flittigt, og flere steder eksperimenteres der med at løsrive sig deres kløer. Vi har blandt andet tidligere skrevet om, hvordan Aarhus og København gerne vil finde et alternativ til Microsoft.
Det kan være en stor omvæltning at bryde ud af de amerikanske techgiganterns jerngreb, da de er en så indgroet del af vores liv. Bare tænk på, hvor ofte du benytter dig af Meta, X, LinkedIn, Instagram, Snapchat, YouTube eller Microsofts Office-pakke.
I et debatindlæg i Copenhagen Review of Communication kommer Peter Svarre dog med et indspark til, hvordan vi som individer, og som nation, kan løsrive os amerikansk tech.
Og han er ikke hvem som helst. Peter Svarre har over 25 års erfaring som digital strategi og kommentator inden for tech, skrevet tre bøger om sociale medier, AI og digital etik, holdt tonsvis af foredrag, og så rådgiver han virksomheder, politikere, embedsapparatet og lignende omkring tech.
Følgende tretrinsraket kan bruges, hvis vi skal løsrive os amerikansk tech, påpeger Peter Svarre.
Digital forestillingsevne
”Vi kan jo ikke gøre noget ved techgiganterne, fordi vi i Europa/Danmark er totalt inkompetente (Læs Draghi-rapporten), og amerikanerne besidder en unik innovativ evne, som betyder, at de er født til at herske i den digitale verden”.
Sådan sætter Peter Svarre det lidt karikeret og spidst op. Dén tanke skal vi lægge på hylden. Det er muligt for Danmark og Europa at komme med alternativer – vi skal bare tænke anderledes og skabe en anden form for digitalt økosystem.
Peter Svarre nævner ’open source’, men dét kan ikke stå alene. Hvis vi ønsker en digital virkelighed, der ikke er dikteret af amerikanske venturekapitalister, skal der eksperimeneres med alternative former for politisk styring.
Digitale platforme bygget på andelsprincipper, sociale medier styret af en licensfinansieret selvstændig institution eller sågar noget helt tredje er mulige bud, skriver han.
Kollektiv handling
”Et reelt skift til en ny digital virkelighed kræver, at vi hjælper hinanden. Vi bliver nødt til at skifte sammen, og vi er nødt til at være åbne for at følge med, når sportsklubben eller vennegruppen skifter til en ny platform, der måske i starten er lidt klodset og svær at bruge.”
Peter Svarre argumenterer her for, at hvis en reel løsrivelse skal finde sted, er det nødvendigt at handle sammen. Effekten er større, jo flere der løsriver sig.
Det kan dog være mere end svært at være den første, så han anbefaler at deltage i den nationale kampagne ’Danmark Skifter’, hvis man ønsker opbakning og ikke at stå alene med det. Hertil er det dog værd at nævne, at han sidder i kampagnens advisory board, hvorfor han er ‘biased’ på den front.
Reelle alternativer
”Det er derfor ikke nok med digital forestillingsevne, vi er også nødt til at sætte gang i de movers og shakers, som kan bygge og finansiere alt det, vi kan forestille os i Europa.”
Det er fint med alle de fine tanker og idéer om at løsrive sig, men ordentlige alternativer skal være på plads. Her skriver Peter Svarre, at de kolde facts er, at Europa ikke har været dygtige nok til at bygge digitale platforme i mange, mange år.
Iværksættere og entreprenører skal have de rette redskaber og rammer til at bygge digitale platforme, påpeger han. Eksperten fremhæver blandt andet den danske NGO Rebuild, som én af de aktører, der aktivt prøver at skabe de rette betingelser.
Læs mere her: