DTU Sundhedsteknologi gafler ny CEO hos SDU

Helle Waagepetersen, ny CEO for DTU Sundhedsteknologi, foran DTU’s campus
Helle Waagepetersen tiltræder 1. marts som ny CEO for DTU Sundhedsteknologi. Foto: SDU. Grafik: Gustav Hansson

Helle Waagepetersen tiltræder 1. marts som ny CEO for DTU Sundhedsteknologi. Her skal hun bygge bro mellem forskning, innovation og sundhedsfaglig praksis.   Siden 2022 har Helle Waagepetersen været prorektor for uddannelse ved SDU. Her har hun haft ansvar for den samlede uddannelsesportefølje og stået i spidsen for større strategiske satsninger på tværs af universitetets […]

Helle Waagepetersen tiltræder 1. marts som ny CEO for DTU Sundhedsteknologi. Her skal hun bygge bro mellem forskning, innovation og sundhedsfaglig praksis.  

Siden 2022 har Helle Waagepetersen været prorektor for uddannelse ved SDU. Her har hun haft ansvar for den samlede uddannelsesportefølje og stået i spidsen for større strategiske satsninger på tværs af universitetets faglige hovedområder.

Dén epoke får en ende. I en pressemeddelelse fremgår det nemlig, at hun 1. marts tiltræder som CEO for DTU Sundhedsteknologi. Hovedpersonen glæder sig især til at bygge bro mellem forskning, innovation og sundhedsfaglig praksis.

“DTU Sundhedsteknologi er en helt unik konstruktion i Danmark, hvor teknisk videnskab, sundhedsfaglig praksis og innovation mødes på tværs. Jeg glæder mig til at understøtte og videreudvikle instituttets stærke forskningsmiljøer, dygtige medarbejdere og tætte samarbejder med hospitaler, regioner og virksomheder. Sundhedsteknologi spiller en afgørende og stadig stigende rolle i sundhedsvæsnet, og jeg ser frem til at være med til at styrke DTU’s bidrag til den udvikling,” lyder det fra Helle Waagepetersen.

Stærk kombination

Helle Waagepetersen er en stor kapacitet at tilknytte, påpeger Christine Nellemann, der er prorektor på DTU. Hun er rent faktisk den helt rette leder, som DTU Sundhedsteknologi står og mangler.

“Helle Waagepetersen har en usædvanlig stærk kombination af forskningsfaglig tyngde, strategisk udsyn og dokumenteret ledelseskraft. Hun har vist, at hun kan udvikle store faglige miljøer, skabe fælles retning og bygge bro mellem universitet, klinik og industri. Og det er præcis den type leder, DTU Sundhedsteknologi har brug for i en tid, hvor sundhedsområdet udvikler sig hurtigt, og hvor teknologiske løsninger får stadig større betydning for patienter og samfund,” udtaler Christine Nellemann.

Og Helle Waagepetersen er da også godt rustet til at arbejde videre med de teknologiske løsninger, der skal iværksættes på sundhedsområdet de kommende år.

Fra 2018 til 2022 var Helle Waagepetersen nemlig institutleder for Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Hun stod i spidsen for et forskningsintensivt Life Science‑miljø og gennemførte en større strategisk udvikling af instituttet, hvilket blandt andet kastede en etablering af tværgående forskningsmiljøer, styrkelse af innovationsmiljøer og et målrettet initiativ mod udvikling af en datadrevet uddannelsesprofil af sig.

Læs mere her:

Sidst opdateret: 23. januar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.