Arbejdsdagen kan gå stærkt. Og i de øjeblikke, hvor tempoet øges, kommunikationen skærpes eller konflikterne opstår, tager hjernen over. Ikke fordi du er svag – men fordi den er designet til det. Vi er alle udstyret med automatreaktioner, som aktiveres, når vi bliver pressede. Det kan se ud som korthed for hovedet, tilbagetrækning, høj puls […]
Arbejdsdagen kan gå stærkt. Og i de øjeblikke, hvor tempoet øges, kommunikationen skærpes eller konflikterne opstår, tager hjernen over. Ikke fordi du er svag – men fordi den er designet til det.
Vi er alle udstyret med automatreaktioner, som aktiveres, når vi bliver pressede. Det kan se ud som korthed for hovedet, tilbagetrækning, høj puls efter en intens dag – eller kritik, der rammer hårdere end den burde.
Det er ikke fejl i systemet. Det er systemet.
Tre systemer styrer din reaktion
Hjernen opererer med tre grundlæggende systemer: trusselssystemet, drivesystemet og beroligelsessystemet. Når tempoet stiger og forventningerne er høje, er det ofte trusselssystemet, der ryger i gang. Det sender stresshormoner ud og får dig til at kæmpe, flygte eller fryse.
Problemet er, at mange kører på det system i timevis – og mærker det først, når de er fuldstændig drænet.
Det gode budskab: Når du forstår, hvilket system der styrer, kan du begynde at navigere i det.
Nectool hjælper dig med at forstå din hjerne
Forløbet Det mentale reaktionsmønster er en af Nectool-platformens moduler. Forløbet består af seks trin og tager under 20 minutter at gennemføre. Det indeholder en test, viden om hjernens tre systemer og konkrete øvelser, der kan hjælpe, næste gang autopiloten tager over.
Forløbet er udviklet i samarbejde med Emil T. Schmidt, autoriseret erhvervspsykolog og ledelses- og arbejdsmiljørådgiver.
Platformen er gratis at bruge og støttet af Velliv Foreningen.
Tegn på, at hjernen er presset
- Du reagerer hurtigt eller bliver kort for hovedet, når presset stiger
- Du trækker dig, mister overblikket eller næsten “fryser”, når tonen bliver hård
- Du har svært ved at falde ned efter en travl dag
- Kritik rammer hårdere, og fejl fylder – også når du har fri
- Du kører på adrenalin i travlheden, men føler dig drænet bagefter
Kender du det?
Så er det sandsynligvis ikke dig, der er noget galt med. Det er hjernen, der har brug for ro, støtte og restitution.
Nectool-forløbet Det mentale reaktionsmønster er tilgængeligt på nectool.dk.
Ingen dårlig samvittighed
Vi ved godt, at reaktionerne kan sidde dybt. Men spørgsmålet er, hvad der sker, når man forstår dem – og får konkrete redskaber til at gøre noget andet næste gang.
Det er det, Necto sætter fokus på.
Ingen dårlig samvittighed – bare nysgerrighed på, hvad mere selvforståelse kan gøre for en arbejdsdag.