24Victoria har interviewet Bolette Sandford Pedersen, der er professor og centerleder ved Center for Sprogteknologi på Københavns Universitet, om AI. Helt konkret, hvordan sprogmodellerne kan påvirke det danske sprog.
Hvilke udfordringer ser du, at det danske sprog møder ved et stigende brug af AI og sprogmodeller?
”Som det er lige nu, er sprogmodellerne primært trænet på engelsk, men de fungerer egentlig okay på dansk. Det har overrasket os forskere, hvor meget sprogmodellerne egentlig har lært om sprog generelt, og dermed også om dansk, ved at blive trænet på andre sprog.
Der er dog udfordringer, hvor det hele bliver ’homogeniseret’, og danske nuancer hen ad vejen udvandes. Selv når vi tester de bedste sprogmodeller på dansk sprogforståelse og sproggenerering, kommer de til kort på en hel del områder. Det angår for eksempel overførte betydninger i sproget samt metaforer, som i høj grad er kulturbestemte. Det kan få ret alvorlige konsekvenser, mener vi.
Vi arbejder lige nu på at etablere et nordisk/baltisk-samarbejde, hvor vi vil belyse mulige konsekvenser ved udrulning af AI i de nordiske og baltiske lande. Her vil vi mere systematisk undersøge sprogmodellernes tendens til ’homogenisering’ af sproget og af de forskellige sprogsamfunds kulturelle særtræk og værdier. Den udvanding er problematisk, da nogle af de værdier vi værdsætter allermest her i Norden – eksempelvis lighed og tillid – måske gradvist udvandes.”
Hvad betyder det helt konkret, at sprogmodellerne mangler danske nuancer?
”Jeg er selv i tresserne, så jeg lægger mærke til det, men de unge, som er ved at forme deres sprog, lægger måske ikke i lige så høj grad mærke til det. En del af vores kulturelle arv går tabt ved dét, sprogmodellerne pt. producerer.
Sproget er for ’fladt’, ordforrådet er indskrænket, og nuancer går tabt. Dansk har for eksempel meget sarkasme og ironi indbygget, og så har vi et lighedsprincip, der kommer til udtryk i flere hundrede danske ord og udtryk, som sarkastisk omtaler dem, der tror de er bedre end os andre. Det er for eksempel ’høj i hatten’, ’professoragtig’, ’ekspertvælde’, ’høj cigarføring’, ’højpandet’ og ’højrøvet’.
Dette lighedsprincip har nok rødder i janteloven på godt og ondt, men hvis sprogmodellerne ikke kan indfange det, vil det hen ad vejen ændre noget ret fundamentalt i vores samfund – hvad enten vi synes om det eller ej.”
Du nævner, at nogle danske værdier kan forsvinde. Tror du, at AI kan sætte en decideret stopper for udviklingen af vores sprog?
”Det har jeg ikke undersøgt i min egen forskning, men jeg tror, at vi risikerer, at lidt af kreativiteten og den sproglige diversitet går tabt, hvis flere og flere bruger sprogmodellerne uden at forholde sig kritisk til dem.
Jeg tror og håber dog, at forfattere, journalister og andre kreative sprogbrugere vil blive ved med at udvikle det danske sprog, men AI vil da uden tvivl påvirke denne proces – præcis hvor meget er svært at spå om.”
Så vores skriftlige sprog kommer til at minde mere om hinanden og dermed miste noget personlighed?
”Jeg er optimist. Jeg tror altid, vi som mennesker vil have en forkærlighed for den kreative sprogproduktion skabt af mennesker med en specifik intention.
For mit eget vedkommende taber jeg stadig tråden, hvis jeg skal læse en længere AI-genereret tekst, hvor jeg kan mærke, at ’nerven’ mangler. Hvis jeg for eksempel læser en studenteropgave eller en videnskabelig artikel, hvor en sprogmodel er brugt, mister jeg hurtigt interessen.
Det vil selvfølgelig blive bedre, efterhånden som sprogmodellerne bliver bedre, men det har ikke den samme værdi, som hvis det er et menneske, der har haft en bestemt formål med at skrive teksten, som står bag.”
Tror du egentlig, at vi på et tidspunkt kommer til et stadie, hvor sprogmodellerne i en dansk kontekst kan inkorporere sarkasme, ironi og metaforer?
”Det kræver, at vi laver nogle datasæt, så sprogmodellerne kan trænes på eller tilpasses netop det. Der bliver lagt enorme kræfter, også fra sprogfolk, i at optimere sprogmodellerne.
De bliver bedre til at forstå sarkasme, ironi og metaforer, men de kommer fortsat til at mangle kontekst og reference, som vi mennesker har, når vi går rundt og er til i tid og rum.
En sprogmodel er ikke et menneske med en krop og en intention bag sine udsagn – heldigvis, kan man sige. Når vi mennesker kommunikerer med hinanden, er der jo altid en hensigt eller intention bag, og dét har en sprogmodel ikke.”
Hvilke muligheder ser du ved AI?
”Hvad angår sprogcentreret AI i form af for eksempel chatbots og andre sprogtjenester, så udgør de en virkelig stærk sprogstøtte for folk, der ikke er gode til at formulere sig på skrift, eller som måske har dansk som andetsprog.
Sprogmodellerne er en stor hjælp til dem, der før følte sig meget hæmmede i den skriftlige produktion. På en eller måde bliver sproget mere tilgængeligt for os alle, og det er positivt. Sproget, også skriftsproget, skal være vores allesammens.”
