Vil vinde kapløbet: Danmark og Canada indgår samarbejde på kvanteområdet

Christina Egelund, Danmarks uddannelses- og forskningsminister, fotograferet i professionel kontekst.
Christina Egelund (M) har været uddannelses- og forskningsminister siden 15. december 2022. Foto: Pressefoto & Shutterstock. Illustration: Gustav Hansson.

De to lande har indgået et samarbejde på kvanteområdet for at komme hurtigere frem i det teknologiske kapløb. Kvanteteknologi er, ligesom AI, blevet et globalt teknologisk kapløb. Danmark forsøger på bedste evne at sætte sig selv i pole position. I sommer etablerede Novo Nordisk Fonden og EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, red) det store kvanteselskab […]

De to lande har indgået et samarbejde på kvanteområdet for at komme hurtigere frem i det teknologiske kapløb.

Kvanteteknologi er, ligesom AI, blevet et globalt teknologisk kapløb. Danmark forsøger på bedste evne at sætte sig selv i pole position.

I sommer etablerede Novo Nordisk Fonden og EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, red) det store kvanteselskab QuNorth. 600 millioner kroner blev skudt ind i foretagendet, som endda også fik verdens kraftigste kvantecomputer at lege med. Ambitionen var klar: Danmark og Norden skal være førende på kvanteområdet.

Og nu er der så nyt. I en pressemeddelelse fremgår det nemlig, at Danmark og Canada har underskrevet en fælleserklæring, der skal styrke samarbejdet mellem de to lande, når det kommer til kvanteforskning- og kvanteteknologi.

Uddannelses- og forskningsminister Christian Egelund (M) er svært begejstret for den nye samarbejdspartner, som er en af verdens førende kvantenationer.

”Canada er en meget attraktiv samarbejdspartner inden for kvanteteknologi, hvor de er førende på flere felter. Samtidig deler vi mange grundlæggende værdier i tilgangen til forskning og innovation. Derfor er det oplagt, at vi nu styrker samarbejdet, og det bygger ovenpå en generel bred og langsigtet satsning på området fra regeringens side,” udtaler hun.

Tættere samarbejde er gavnligt

Med det nye dansk-canadiske samarbejde på kvanteområdet er det idéen, at de to lande potentielt set kan udveksle forskere og studerende med hinanden samt arbejde sammen på konkrete forskningsprojekter. Canada har et robust forskningsmiljø med stærke universiteter, og i Danmark er DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) også langt fremme, når det kommer til teknologi.

Herudover er det tanken, at de to landes kvanteøkosystemer knyttes tættere til hinanden inden for innovation, kommercialisering, sikkerhed samt standardisering. Kvanteteknologi vurderes til at kunne bryde rammerne for klassisk regnekraft og simulering. Dermed kan teknologien potentielt set forbedre klimamodellering, udvikle ny medicin, skabe sikker kommunikation, beskytte bedre mod cyberangreb og meget, meget mere.

Canadas industriminister Mélanie Joly (Liberale) tror da også, at samarbejdet mellem Danmark og Canada kan være gavnligt for en mere sikker og bæredygtig fremtid.

”Dette partnerskab styrker samarbejdet mellem vores nationer og udnytter vores samlede ekspertise til at bevæge os hurtigere i det globale teknologiske kapløb. Sammen demonstrerer vi, hvordan internationalt samarbejde kan levere reelle løsninger og forme en mere sikker og bæredygtig fremtid,” lyder det fra hende.

Læs mere her

Sidst opdateret: 11. november 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.