Erhvervshus Hovedstaden har hjulpet startup godt på vej

Teamet bag den danske startup aParently – digital matchmaking-platform for medforældre.
De to co-founders af aParently, Jacob Lennheden (tv.) og Ane Larsen (th.), i selskab med Vivi Foss, der er seniorforretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden (i midten). Pressefoto. Illustration: Gustav Hansson

For at navigere i diverse fundingmuligheder har den danske startup aParently modtaget nyttig sparring fra Erhvervshus Hovedstaden. Dermed kan der komme ekstra fart over deres vækstrejse. ”Vi følte os som små fisk i et stort hav.” Sådan udtaler Jacob Lennheden, der er co-founder af aParently, i en pressemeddelelse. I pressemeddelsen fremgår det, at Erhvervshus Hovedstaden […]

For at navigere i diverse fundingmuligheder har den danske startup aParently modtaget nyttig sparring fra Erhvervshus Hovedstaden. Dermed kan der komme ekstra fart over deres vækstrejse.

”Vi følte os som små fisk i et stort hav.”

Sådan udtaler Jacob Lennheden, der er co-founder af aParently, i en pressemeddelelse.

I pressemeddelsen fremgår det, at Erhvervshus Hovedstaden har spillet en stor rolle i hjælpe aParently med at navigere i den store jungle af fundingmuligheder, der findes som startup.

Helt konkret har Vivi Foss, der er seniorforretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden, hjulpet aParently med at identificere relevante fundingprogrammer og skærpe ansøgningerne.

Noget, der altså har været afgørende for at sikre den nødvendige struktur og retning for startuppen. Og det har båret frugt, eftersom aParently har landet en investering på 1,1 millioner kroner.

Rejsen er kun lige begyndt

aParently er en digital matchmaking-platform, som matcher personer, der ønsker at blive forældre uden at være romantisk involveret.

Tilbage i november 2024 lancerede de en beta-version, som i skrivende stund har 60 aktive brugere. Investeringen på 1,1 millioner kroner skal bruges til at videreudvikle matchmaking-systemet og drive væksten fremad.

”Danmark skal bruges som springbræt. Når vi har opbygget tillid her, er næste skridt at skalere internationalt,” forklarer Jacob Lennheden.

aParentlys anden co-founder Ane Larsen er antropolog og har tidligere forsket i alternative familieformer samt interviewet en lang række singler, som drømmer om børn, men ikke altid passer ind i den klassiske definition af en kernefamilie. Idéen til startuppen tager da også udspring i hendes erfaringer, og hun er enig med sin co-founder om, at der er et internationalt potentiale.

“Vi vil skabe en global bevægelse, der gør det muligt for alle at finde den rette medforælder,” siger Ane Larsen.

Det er især i lande som USA, Japan og Sydkorea, at aParently ser et stort potentiale. I disse lande falder både ægteskabstal og fødselsrater, hvilket gør behovet for nye familieformer ret markant.

Sidst opdateret: 3. september 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.