Det er fokus i et nyt initiativ, der er etableret af tre fonde: Industriens Fond, Innovationsfonden og EIFO. Alene det, at de tre fonde er gået sammen om at annoncere et nyt initiativ, er en nyskabelse. Og ambitionen er klar: programmet skal skabe en ny generation af danske forsvarsvirksomheder.
Defence Tech programmet vil blive lokaliseret i DTU Science Park og på Teknologisk Institut. Programmet kan omfatte op til 72 virksomheder. Det er starts-ups og SMV’er, der ikke tidligere har leveret til forsvaret, der kan deltage i programmet. Målet er, at mindst 48 ud af de 72 virksomheder går hele vejen, og udvikler sig til kernevirksomheder i den danske forsvarsindustri.
Der findes i dag under 50 kernevirksomheder i den danske forsvarsindustri. Det vil sige, hvis programmets ambition realiseres, vil antallet af virksomheder i den danske forsvarsindustri blive fordoblet.
DTU Science Park skal drive programmet i samarbejde med Teknologisk Institut. Planen er at åbne for virksomhedsansøgninger i efteråret 2025.
Der vil blive udvalgt 36 starts-ups og 36 SMVer. De tre fonde har bevilget 200 millioner kroner til gennemførelse af programmet.
Den danske model
Vi har ikke tidligere set et så målrettet dansk innovations- og iværksætterinitiativ.
Der er tilsyneladende lighedspunkter til det amerikanske DARPA-program (www.darpa.mil), som er et forsknings- og udviklingsprogram under det amerikanske forsvarsministerium. DARPA’s programmer er kendt for at udvikle nye banebrydende teknologiske løsninger til militære formål, og har igennem årene været involveret i udviklingen af mange nye løsninger, som nu også er bredt anvendt i stort set alle samfund, som f.eks. internettet og GPS-teknologi.
Programmet har en uafhængig og meget kompetent programchefer til at lede hvert program. DARPA lægger afgørende vægt på uafhængighed, så det ikke er overordnede, der i sidste ende bestemmer. Flere store amerikanske virksomheder har ansat tidligere programchefer fra DARPA, men de er ofte underlagt ledelsen, hvilket DARPA anser for en væsentlig årsag til manglende succes.
Det andet afgørende punkt for succes er, at hvert program er koncentreret om at finde en ny og bedre løsning på et konkret problem. En udfordring som er formuleret af det amerikanske forsvarsministerium. Hvis forsvaret ikke kan bruge en udviklet løsning, kan DARPA afsætte løsningen til den private sektor.
Af det offentliggjorte materiale fra de tre fonde fremgår det ikke, i hvilket omfang de har ladet sig inspirere af DARPA-modellen. Men det fremgår, at der skal ansættes en programchef. Og det fremgår også, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ved at blive tilknyttet programmet, og deltage i test af nye teknologiske løsninger.
Hvem er ellers med?
En udtalelse af Uddannelses- og Forskningsministeren udelukker ikke, at et tæt samarbejde med forsvaret kan være en del af hensigten. Christina Egelund udtaler ved programmets offentliggørelse at:
”Regeringen har i 2025 afsat 1,2 milliarder kroner til forskning i sikkerhed og digitale teknologier, og med etableringen af Defence Tech Denmark bygger vi nu bro på tværs af værdikæden fra forskning over innovation og til markedet. På den måde skaber vi de bedst mulige forudsætninger for, at forskningen kan komme ud at leve til gavn for vores fælles forsvar, beredskab og sikkerhed.”
De tre fondes nye initiativ kan blive en nyskabelse i dansk teknologi-, innovations- og iværksætterpolitik, men det forudsætter, at forsvaret formulerer afgørende udfordringer og konkrete problemer, hvor forsvaret ønsker en ny og bedre løsning. Og hvor ny teknologi kan være en del af løsningen – samt at programchefen får frie hænder.
I mange tilfælde vil en ny løsning kræve samarbejde mellem flere virksomheder, og forskningsenheder på universiteter og teknologiske institutter, og formentlig kræves der en programchef for hvert defineret problem, som nye og eksisterende virksomheder kan konkurrere om at finde en løsning på, og hvor de udvalgte starts-ups og SMV’ere kan deltage.
Hvor meget bruges DARPA i den danske model?
Der er imidlertid formuleringer i Defence Tech programmet, som kunne angive, at det ikke er hensigten at anvende DARPA-modellen i hvert fald i sin fulde udstrækning, men at kendte redskaber, som accelerationsprogrammer og udvikling af stærkere økosystemer vil blive en vigtig del af indsatsen. Det er ikke nødvendigvis et problem, selvom tilhængere af DARPA-modellen vil mene, at programchefer med de rette kompetencer kan organisere både konkurrence og samarbejde i et udviklingsforløb, der fører til nye teknologiske løsninger, som samtidig skaber stærke start-ups, stærke SMVer og et stærkt økosystem.