Presset branche: Endnu et robotfirma drejer nøglen om

Fra venstre: Don Fisher og Michael Blom Hermansen. Foto: Freja Enslev, Fyens Stifstidende

Trods opbakning fra investorer og en ambitiøs vision er virksomheden SubBlue Robotics nu i konkursbehandling. Investor peger på en presset branche. I ti år arbejdede founderne Don Fisher og Michael Blom Hermansen med deres undervandsrobot, som substituerede dykkere ved undervandspolering af skibspropeller. Men nu må ejerne indstille driften.  Virksomheden erklæres konkurs efter et regnskabsår med et […]

Trods opbakning fra investorer og en ambitiøs vision er virksomheden SubBlue Robotics nu i konkursbehandling. Investor peger på en presset branche. 

I ti år arbejdede founderne Don Fisher og Michael Blom Hermansen med deres undervandsrobot, som substituerede dykkere ved undervandspolering af skibspropeller. Men nu må ejerne indstille driften. 

Virksomheden erklæres konkurs efter et regnskabsår med et underskud på 1,1 mio. kr. og en negativ egenkapital på 1,7 mio. kr. Det skriver ITWatch på baggrund af oplysninger fra det offentlige register i Statstidende.

“Der har været meget støtte, hjælp og midler fra alle mulige gennem årene. Vores mission var jo at erstatte et farligt erhverv og at spare brændstof. Det er ærgerligt, at det ikke gik, når der var så meget positiv energi og lyst,” fortæller stifter Michael Blom Hermansen til Fyens Stiftstidende. 

24Victoria har tidligere på året berettet om konkurser i robotbranchen, og nu peger flere parter altså på et marked præget af økonomisk pres. 

Robotbranchen under pres

Tidligere var markedet for robotløsninger præget af hype og milliardexits. Men i dag er branchen i højere grad præget af stilstand og usikkerhed. 

Sådan lyder vurderingen fra Thomas Visti, der var investor i SubBlue Robotics. 

“Jeg er vildt bekymret for, at vi har fået lavet en klynge med stærk innovation, som vi reelt er ved at miste,” siger han til ITWatch og pointerer, at den fynske robotklynge ikke længere er, som den var engang.

Det er bl.a. en stigende konkurrence fra Kina, sværere adgang til kapital og faldende efterspørgsel i industrien, som gør det svært for de danske robotvirksomheder at overleve. 

Også de lange og risikofyldte udviklingsforløb i branchen har tendens til at gøre investorerne mere tilbageholdende, mener den danske robot-iværksætter og serie investor, Thomas Visti. 

Han peger på, at bedre rammevilkår for investorer og større offentlig efterspørgsel vil kunne give robotvirksomhederne et skub i ryggen.

Fakta: SubBlue Robotics ApS
Robotvirksomheden blev stiftet i 2016 i Odense og udvikler fjernstyrede undervandsrobotter, som kan rengøre skibspropeller. Ved at erstatte dykkere har robotterne kunnet gøre arbejdet mere sikkert, energivenligt og effektivt. 

Virksomheden har både modtaget økonomisk støtte fra det offentlige, industrien og fra private investorer. I 2019 fik SubBlue Robotics bl.a. seed funding fra Den Danske Maritime Fond.

Læs også:

Sidst opdateret: 25. marts 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.