Sådan rejser du en seed-runde i Danmark i 2026

Hvem skriver checks i Danmark lige nu, hvad kigger de efter, og hvad skal du konkret have på plads, inden du sender det første pitch deck afsted? En guide til founders – med råd fra dem, der har gjort det. To af dem, der ved mest om at rejse en seed-runde, er Alexander Wulff og […]

Hvem skriver checks i Danmark lige nu, hvad kigger de efter, og hvad skal du konkret have på plads, inden du sender det første pitch deck afsted? En guide til founders – med råd fra dem, der har gjort det.

To af dem, der ved mest om at rejse en seed-runde, er Alexander Wulff og Line Weidick Berntsen.

Alexander er serieentreprenør med adskillige runder bag sig – senest som founder af Scaleup Finance og Nume, der netop har rejst tre millioner pund til at videreudvikle en AI-CFO.

Line er founder af AVYA, en accelerator, der hjælper early-stage founders, som bygger startups med stort globalt vækstpotentiale. AVYA hjælper dem på deres vej mod investorklarhed.

De to er enige om, at en seedrunde tager tid – typisk 3-6 måneder. Men så må det helst heller ikke tage længere tid, da man risikerer at blive det ”desperate founder-team”, som ingen i sidste ende vil støtte.

Men der er også eksempler på founders, der har kørt den længere og måske har taget en pause og fået investorer om bord efter et år eller længere fremme. Det er svært at sætte på formel, selvom en lang række teamer og problematikker går igen.

Er du overhovedet en VC-case?

Inden du begynder at booke møder og finpudse dit pitch deck, er der et spørgsmål, der er vigtigere end alle andre: Passer din virksomhed til venturekapital?

Alexander Wulff påpeger, at VC-fonde er det mest high risk, high reward-instrument, der eksisterer. De vil ikke have pengene fem eller ti gange igen. De vil have pengene mange flere gange igen – på sigt. For de investerer også i meget, som går ned.

“VC-fonde leder efter den ene investering, der kan returnere hele fonden. De skal kunne se, at hvis det her team løser de her ting, kan de give os det, vi har brug for – altså returnere fonden. Og det er bare sjældent, de ser lige det for sig,” forklarer Alexander Wulff og tilføjer:

”Det kræver et enormt marked, en skalerbar forretningsmodel og – helt afgørende – et team, der kan eksekvere. Hvis din virksomhed er en god, lønsom forretning med et moderat marked, er du sandsynligvis ikke en VC-case. Det er ikke en dom, det er bare en realitet.”

Line Weidick Berntsen tilføjer et vigtigt lag: Det handler ikke kun om virksomhedstypen, men om, hvad du som founder selv ønsker.

“Man skal som founderteam gøre sig ret stærke overvejelser over: Hvad er vi for en type startup? Investorerne ser det alligevel med det samme. Hvad er det for en rejse, vi har lyst til? Og hvad har man lyst til, at det skal være? Man kan have et godt produkt, men måske er man ikke en egentlig investeringscase.”

Det er en vigtig pointe. At søge VC-penge er ikke bare at søge kapital – det er at sige ja til en rejse mod høj vækst, fremtidige runder – og en exit. Hvis det ikke er det, du vil, er der andre veje: bootstrapping, EIFO-lån, business angels eller erhvervsfremme. Mere om det senere.

De første 2-3 måneder handler om forberedelse

Antag nu, at du er en VC-case. Hvornår går du i markedet?

Ikke endnu.

Alexander Wulff plejer at sige til sine foredrag om fundraising, at halvdelen af arbejdet ligger i forberedelsen – og det er 2-3 måneder ud over de seks måneder, man maksimalt bør bruge. Og han pointerer, at de fleste founders undervurderer, hvor grundig den forberedelse skal være.

“Du skal have dit pitch klar samt en finansiel model, cap table og videoer af produktet – så når du deler dit pitch deck og har 30 minutter med en investor, kan de beslutte, om de gider bruge ét sekund mere på dig. Det er meget screening. Og de kan sagtens finde på at sige: Kan du lige sende en materialepakke over. Den materialepakke skal du kunne sende inden for fem minutter. Ikke om to dage,” forklarer Alexander Wulff.

Konkret handler de første måneder om at producere:

Pitch deck på 10-15 sider. Det skal sælge, ikke informere i dybden. Der er mange guides online, men pointen er enkel: Du har 30 minutter til at give en potentiel investor lyst til et næste møde. Pitch decket er en salgsprocedure. Brug tid på det.

Finansiel model. Ikke nødvendigvis detaljeret ned til mindste driftsomkostning, men troværdig. Investorer kigger på antagelserne bag tallene, ikke kun på tallene selv.

Cap table. Hvem ejer hvad? Hvis du allerede har fået penge fra andre investorer, skal det være klart forklaret.

Produktdemo eller video. Kan du vise, at det virker? Hvis ja, så vis det.

Data room. Relevante dokumenter samlet ét sted – juridiske aftaler, kundekontrakter, nøgletal. Ikke alt fra dag ét, men du skal have det klar, når due diligence begynder.

“Lav nu det arbejde grundigt. For når du først går i gang med selve fundraisingen, har du ikke tid til det,” siger Alexander Wulff.

Sådan foregår fundraising i praksis

Forestil dig fundraising som en tragt. Øverst er der mange potentielle og dygtige foundere. Og i bunden er der én. Eller måske to.

Den første fase er ren screening. Du sender dit pitch deck til en bred liste af potentielle investorer. Mange svarer ikke. Nogle siger nej med det samme. Et mindre antal siger ja til et indledende møde – og det møde varer som regel 30 minutter på Google Meet.

“Det er meget tinderdating,” fortæller Alexander Wulff og uddyber:

”Det er 30 minutter på et Google-kald, og en investor spørger dernæst sig selv: Gider vi bruge ét sekund mere på det her? Husk: Investorer leder aktivt efter grunde til at sige nej. Det er ikke, fordi de er negative – det er, fordi de er nødt til det. De sidder med hundredvis af cases om året og skal have et filter. Dit job er at komme igennem det filter.”

Kommer man forbi første møde, går man ind i en mere intensiv fase: deep dive. Nu sætter de en hel time af, ikke kun en halv. Der stilles langt flere spørgsmål – til markedet, til konkurrenter, til teamet, til forretningsmodellen, til om der allerede er traction. Her begynder de at teste antagelserne bag din case.

Og for de cases, der kommer videre, følger due diligence. Den juridiske gennemgang, referencetjek, gennemgang af data room osv. Det er her, de fleste runder tager tid.

Og så er der closing. Term sheet, forhandling om vilkår, ejerandele etc. – og underskrifterne.

Det tager længere tid, end du tror.

Et bud på en tidsplan

Den korte tommelfingerregel, du finder i de fleste guides, er altså maksimalt seks måneder til seedrunden. Men det tal skal nuanceres, for der findes mange eksempler, der har talt længere tid. Og så er der drømmecasen med momentum og traction, der gør det langt hurtigere.

Der er også de foundere, som bare skal nævne en idé på en fredagsbar, for at investorerne står i kø.

Alexander Wulff uddyber:

“Hvis du er en drømmecase, kan du vælge og vrage. Jeg har prøvet at lukke runder på to måneder, men tre-fire måneder er måske mere typisk. Bare husk: Seks måneder er også en maksregel – målet er at lukke det hurtigere. Du vil ikke blive det suttede bolche, der hænger for lang tid i markedet uden at close.”

Sidstnævnte er en reel risiko. Hvis du er i markedet for længe, begynder investorer at spørge sig selv, hvorfor ingen andre er gået ind. Det skaber tvivl om casen.

Alexanders cirka-tidslinje ser sådan ud:

• Måned 0–2: Forberedelse (materialer, pitch, financial model, data room)
• Måned 2–3: Første møder og screening (test, feedback og evt. iterationer/justering af dit materiale)
• Måned 3–4: Første rigtige møder og screening
• Måned 4-5: Deep dive med 3–6 interesserede investorer
• Måned 5–6: Due diligence
• Måned 6–7: Closing

Line Weidick Berntsen understreger, at tidslinjen afhænger af dit udgangspunkt – og at der ikke er én universel sandhed.

“Man skal jo ikke sætte et fast tidsinterval på det. Som founder skal man kigge ind i de faktorer, man selv har. Det er tre områder, der er vigtige. 1 Det sociale – dit netværk, dit brand, din timing. 2. Er du investorklar? 3. Og hvilken type kapital passer til dig? Det er også vigtigt,” siger hun.

Hvad gør dig investorklar?

At have et godt produkt er ikke det samme som at være investorklar. Line Weidick Berntsen peger på, hvad der kræves:

“Salg og forberedelse er ret vigtigt. Har du styr på dine styrker og svagheder? Kender du markedet godt nok? Og – vigtigst af alt – kan du sælge din drøm og vision til en investor på en overbevisende måde?”

Det lyder enkelt. Men det er i praksis en af de sværeste discipliner i fundraising, fordi det kræver noget helt andet end at sælge et produkt til en kunde.

”Investorer køber ikke et produkt. De køber en rejse – og de vurderer, om du er den rigtige til at lede den. Det stiller krav til, hvordan du kommunikerer vision, hvad du ved om markedet, og om du er ærlig om, hvad du ikke ved endnu,” siger Line Weidick Berntsen.

Alexander Wulff supplerer:

“Det er en helt anden proces at sælge sit produkt end at sælge til investorer. De leder jo efter hullerne i deres screening. En lille misforståelse kan gøre, at de ikke vil til et andet møde. Det skal være superskarpt, du har måske 45 sekunder til at forklare afgørende ting.”

Fundraising er en social proces

Derudover handler investorklarhed om netværk. Som Line påpeger, er fundraising en social proces:

“Fundraising handler meget om netværk, brand og kommunikative kompetencer samt timing, kunder og momentum. Det skal spille sammen. Og hvis man ikke kender nogen i spacet, kan man nemt komme skævt fra start.”

Hendes råd er at starte med de investorer, man egentlig ikke har som primær målgruppe, og bruge dem til at øve sig og få feedback. På den måde kan man være strategisk med rækkefølgen – og så ramme de helt rigtige investorer, når man er mere klar.

“Jeg ville helt klart starte med dem, som ville være gode til at give feedback til mit pitch. Og når jeg så pitcher til dem, jeg helst ville have med om bord, er jeg mere klar.”

Kvinder og fundraising

Det er fristende at behandle dette emne i en artikel for sig. Det gør vi ikke. For som Line Weidick Berntsen siger, er det en grundlæggende del af virkeligheden i det danske fundraisinglandskab.

Forskning viser nemlig, at kvindelige founders blandt andet kan møde en anderledes form for spørgsmål under investormøder end mandlige founders.

“Det kan – og det er ikke nødvendigvis bevidst – komme til udtryk ved, at mænd oftere får spørgsmål om potentiale, mens kvinder oftere får spørgsmål om risiko. Selv i den samme startup kan de få helt forskellige spørgsmål. Det hænger nok sammen med, hvad mænd og kvinder typisk repræsenterer i investorernes øjne, altså indlejrede opfattelser om køn,” siger hun.

Det er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed. Det er et spørgsmål om, at kvindelige founders skal forberede sig på en anderledes type modstand og være lidt anderledes forberedt.

Line Weidick Berntsen har et konkret råd til kvindelige founders:

“Find en kvindelig investor, som måske ikke er din primære targetinvestor, og brug hende til at spørge: Hvad skal jeg forberede mig på? Kvindelige investorer ved udmærket, at det er et problem, og de vil typisk gerne hjælpe.”

Hun påpeger desuden, at de typer virksomheder, kvinder typisk bygger, kan fremkalde bestemte reaktioner:

”Jeg oplever, at nogle kvindelige founders oftere bygger virksomheder med et stærkt community- eller impactfokus. Det er selvfølgelig ikke universelt, men det kan påvirke de spørgsmål, de møder. Samtidig er det vigtigt at forstå, at vi også ser de forskellige spørgsmål til founders i samme team. Altså den samme case, hvor spørgsmålene er markant anderledes til kvinderne.”

EIFO eller privat kapital?

En af de beslutninger, man skal foretage i fundraising, er, om man ønsker offentlig kapital via EIFO eller privat kapital. Eller begge dele. De to er ikke konkurrenter – de kan supplere hinanden – men de er fundamentalt forskellige instrumenter.

EIFO er statsstøttet og tilbyder både venturekapital og venture debt-lån. De investerer typisk i selskaber med dokumenteret traction og en skalerbar salgsmotor, og de kræver ikke samme fond-returner-logik som private VC-fonde. For mange startups – særligt dem med et stærkt dansk marked, men som måske ikke er globalt skalerbare fra dag ét – kan EIFO være det rigtige første trin.

EIFO investerer også i fonde og har investeret i Ugly Duckling Ventures’ fond samt i forsvarsteknologi-startups og en lang række andre virksomheder. De er en aktiv og anerkendt del af det danske økosystem.

Privat kapital – VC-fonde stiller højere krav til vækstpotentiale og global skalering, men giver til gengæld adgang til netværk, erfaring og kapital, der kan løfte en virksomhed internationalt.

Line Weidick Berntsen er klar på skellet:

“Det vigtigste er, at man som founderteam gør sig stærke overvejelser over: Hvad er man for en type startup? Man kan have et godt produkt, men måske er man ikke egentlig en investeringscase i den klassiske VC-forstand.”

Business angels er det vilde vesten

Business angels – eller bare angels – udgør reelt set en tredje kategori, som Alexander Wulff beskriver som det vilde vesten.

“Business angels er en fundamentalt anderledes størrelse. Det er folk, der har tjent penge, og som investerer fra et personligt holdingselskab. De er enkeltindivider – og langt størstedelen har slet ikke de hardcore krav om, at det skal være en fondreturner,” siger Alexander Wulff og uddyber:

”De vil gerne tage de cases, som de mener er supergode. Og de vil typisk gerne gøre en forskel. Det betyder, at angels er mere fleksible på termer og stadie, men til gengæld investerer de typisk mindre beløb. Og det kan variere meget i forhold til, hvad de reelt bidrager med ud over kapital.”

Hvorfor får startups nej?

Mange founders bruger meget tid på at overbevise sig selv og andre om, at et nej er en fejl i investorens bedømmelse. Ofte er det ikke det.

Alexander Wulff opdeler årsagerne i klare kategorier:

Du er ikke en VC-case. Den mest basale årsag. Fonden kan ikke se, at din virksomhed kan returnere deres fond. Det er ikke et spørgsmål om, om virksomheden er god – det er et spørgsmål om size of prize.

Markedet er for lille. VC-fonde vil have et massivt marked. Selv en stærk case i et nichemarked kan falde igennem her.

Teamet. Investorer kigger ekstremt meget på teamet.

“Fint, hvis det er seriefounders – men det handler især om, at de skal tro på, at det er jer, der kan løse det her problem,” siger Alexander Wulff.

Forkert timing. Er du for tidlig for fonden? Går de ind i pre-seed, men du er på seed-stadiet? Eller omvendt? Mange nej’er handler om dette. Om timing.

Det passer ikke i fondens mandat. En fond, der kun laver B2B SaaS, investerer ikke i din B2C-app – uanset hvor god den er. Kend fondenes mandater, inden du pitcher.

Key objection points. De faktorer, der gør, at en investor ikke kan eller vil investere. Det kan være cap tablen, forretningsmodellen, konkurrencebilledet eller noget helt andet. Og de fortæller det ikke altid direkte.

Line Weidick Berntsen supplerer:

“Den mest almindelige årsag er, at ens virksomhed ikke er investorklar. Det giver måske ikke mening at få en investor med om bord – måske er produktet ikke unikt nok endnu. Man er ikke den stærkeste case endnu. Måske mangler man dokumentation.”

Og hendes vigtigste råd, når afslaget kommer:

“Et nej er ikke et nej for evigt. Brug de nej’er, du får, som en læringsproces. Man skal ikke lade sig slå ud af det. Og hvis man føler, at man får et dårligt tilbud, kan man altid sige: Tusind tak for tilbuddet, men jeg vil lige vurdere det.”

Eller som Alexander siger: ”Det er en to-way street.”

Cases fra det danske startup-økosystem

Det er én ting at læse om fundraising i teorien. Noget helt andet er at se, hvordan danske startups faktisk har grebet processen an. Her er ti konkrete cases, som 24Victoria har dækket, og som illustrerer forskellige veje til kapital og virksomhedsopbygning.

Juristic – ca. 4 mio. kr.

Legaltech-virksomheden Juristic er et eksempel på en klassisk B2B-softwarecase. Virksomheden rejste omkring fire millioner kroner på baggrund af en tydelig forretningsmodel, tidlig kundetilslutning og et marked med et konkret digitaliseringsbehov. Casen viser, hvor vigtigt det er at kunne dokumentere traction, før investorerne for alvor åbner døren.

Nume (Scaleup Finance) – 3 mio. pund (ca. 26 mio. kr.)

Serieiværksætteren Alexander Wulffs nye AI-startup Nume rejste tre millioner britiske pund til udviklingen af en AI-baseret CFO-platform. Casen viser, hvordan stærke founders, et internationalt netværk og en global vækstambition kan gøre fundraising lettere – særligt når teamet tidligere har skabt succes.

Risika – ca. 25 mio. kr.

Risika rejste omkring 25 millioner kroner i venturekapital for at accelerere væksten. Senere skiftede virksomheden fokus mod lønsomhed, og casen er derfor et godt eksempel på, at fundraising ikke er et mål i sig selv. På et tidspunkt bliver evnen til at skabe overskud vigtigere end at rejse den næste investeringsrunde.

IDSure – 600.000 euro (ca. 4,5 mio. kr.)

Identitetsvirksomheden IDSure rejste 600.000 euro relativt tidligt i sin udvikling. Casen viser, at en velafgrænset problemstilling, et stærkt produkt og et klart marked kan være nok til at tiltrække investorer – også før virksomheden har nået betydelig omsætning.

Spaak – 11 mio. kr.

Den AI-baserede softwarevirksomhed Spaak rejste 11 millioner kroner i en pre-seed-runde blot lidt over et år efter stiftelsen. Casen illustrerer, hvor stor betydning et stærkt founderteam, en international ambition og de rette investorer kan have i de tidligste faser.

Cernel – 30 mio. kr.

Aarhus-startuppen Cernel rejste 30 millioner kroner til udviklingen af sin AI-platform til e-handel. Investeringsrunden blev lukket på få uger og viser, hvordan et stærkt produkt, tydelig skalerbarhed og et attraktivt marked kan skabe stor investorinteresse.

Aisel Health – 8 mio. kr.

Healthtech-virksomheden Aisel Health rejste otte millioner kroner til videreudvikling af sin AI-løsning til sundhedssektoren. Casen viser, at specialiserede løsninger med et klart værdiforslag også kan tiltrække kapital på et tidligt stadie.

Reshape Biotech – 20 mio. kr.

Biotech-startuppen Reshape Biotech rejste omkring 20 millioner kroner til at skalere sin automatiseringsplatform til laboratorier. Casen illustrerer, hvordan dyb teknologi og forskningsbaserede løsninger kan være attraktive for investorer med et langsigtet perspektiv.

Again – 325 mio. kr.

Klimatech-virksomheden Again rejste omkring 325 millioner kroner til at opskalere sin teknologi, der omdanner CO₂ til kemikalier. Casen viser, at virksomheder med internationalt potentiale og en stærk grøn profil kan tiltrække meget store investeringer fra både danske og udenlandske fonde.

Capra Robotics – 20 mio. kr.

Robotvirksomheden Capra Robotics rejste omkring 20 millioner kroner til den videre internationale ekspansion. Casen understreger, at hardware-startups også kan rejse betydelig kapital, når de kan dokumentere et klart marked og en skalerbar forretningsmodel.

Fondsguiden – 16 aktive investorer i Danmark lige nu

En guide til hvem de er, hvad de investerer i, og hvilke founders de typisk leder efter. Ingen fonde investerer i alt, og jo bedre du matcher din virksomhed med den rigtige investor, desto større er chancen for et positivt svar.

1. SEED Capital

Danmarks mest etablerede seed-fond med fokus på B2B-software, deeptech og life science. SEED Capital har stået bag nogle af de mest markante danske startup-investeringer gennem de seneste 20 år og er fortsat blandt de mest aktive investorer i markedet. Fonden leder efter virksomheder med et stort internationalt potentiale, et stærkt team og en teknologi, der kan skaleres globalt. Har du allerede traction og er klar til en større seed-runde, bør SEED Capital stå højt på listen.

Stadie: Seed – Serie A

2. PreSeed Ventures (PSV)

En af Danmarks mest aktive pre-seed-investorer og ofte den første professionelle investor i mange startups. PSV er kendt for en hands-on tilgang, hvor partnerne arbejder tæt sammen med founderne om alt fra strategi til rekruttering og den næste kapitalrejsning. Fonden investerer bredt i teknologi og software, men lægger stor vægt på founderteamets kvalitet og evne til at lære hurtigt.

Stadie: Pre-seed – Seed

3. byFounders

En nordisk venturefond med et af de stærkeste internationale netværk blandt danske investorer. byFounders investerer tidligt i virksomheder med globale ambitioner og hjælper aktivt med adgang til kunder, investorer og talent uden for Norden. Hvis ambitionen er at bygge en international virksomhed fra dag ét, er byFounders et oplagt match.

Stadie: Pre-seed – Seed

4. Kompas VC

Kompas VC investerer i industrial tech, energi, produktion og den grønne omstilling. Med en fond på 160 millioner euro er de blandt de mest kapitalstærke investorer i Danmark. De leder efter teknologier, der kan modernisere traditionelle industrier, reducere CO₂ eller effektivisere produktionen. Klassiske SaaS-startups passer sjældent ind, men deeptech-virksomheder gør.

Stadie: Seed – Serie B

5. Heartcore Capital

En af de mest internationalt kendte danske venturefonde. Heartcore har investeret i en lang række europæiske vækstvirksomheder og har særligt fokus på consumer tech, digitale platforme og marketplace-modeller. Fonden investerer tidligt, men forventer et marked med potentiale til at skabe meget store virksomheder.

Stadie: Seed – Serie A

6. Dreamcraft Ventures

Dreamcraft fokuserer især på B2B SaaS, AI og enterprise software. Fonden er kendt for at være aktiv i porteføljeselskaberne og hjælper ofte med strategi, rekruttering og international skalering. Hvis du bygger software til virksomheder og allerede har de første betalende kunder, er Dreamcraft en oplagt investor at tage dialogen med.

Stadie: Pre-seed – Seed

7. People Ventures

People Ventures investerer bredt i nordiske startups, men har altid founderteamet som det vigtigste udgangspunkt. De tror på, at stærke mennesker bygger stærke virksomheder, og investerer derfor ofte meget tidligt. Fonden har desuden et omfattende netværk af erfarne iværksættere, som aktivt bidrager til porteføljeselskaberne.

Stadie: Pre-seed – Seed

8. Ugly Duckling Ventures

En af de mest aktive fonde for first-time founders. Ugly Duckling Ventures investerer især inden for medtech, resilience tech og B2B-services og har en klar ambition om at være den første institutionelle investor. Med en ny fond på 260 millioner kroner er de blevet en endnu vigtigere spiller i det danske startupmiljø.

Stadie: Pre-seed – Seed

9. Delphinus Venture Capital

Den aarhusianske evergreen-fond råder over 600 millioner kroner og har ambitioner om at følge virksomheder gennem hele vækstrejsen. Delphinus investerer bredt i teknologi, men lægger stor vægt på realistiske planer, stærke teams og troværdige founders. Direktør Mathias Brink Lorenz har flere gange understreget, at han går uden om tomme buzzwords og overdrevne væksthistorier.

Stadie: Pre-seed – Scaleup

10. Scale Capital

Scale Capital investerer primært i B2B-software og deeptech, typisk når virksomhederne er lidt længere henne end den klassiske pre-seed-fase. Fonden har et stærkt nordisk netværk og kan være en god partner for startups, der er klar til international ekspansion.

Stadie: Seed – Serie A

11. Nordic Eye

Nordic Eye investerer i early-stage tech-startups i hele Skandinavien. Fonden er mindre end flere af konkurrenterne, men er kendt for hurtige beslutningsprocesser og et stærkt netværk blandt private investorer og erhvervsfolk. For mange founders kan Nordic Eye være en god første institutionelle investor.

Stadie: Pre-seed – Seed

12. Novo Seeds

Novo Seeds er Novo Holdings’ investeringsarm for de tidligste life science-virksomheder. Her handler det om forskning, bioteknologi, medicinsk teknologi og universitetsbaserede spinouts. Driver du en klassisk softwarevirksomhed, er fonden næppe relevant – men inden for biotech er Novo Seeds blandt Europas mest betydningsfulde investorer.

Stadie: Pre-seed – Seed (life science)

13. Accelerace

Accelerace er ikke en traditionel VC-fond, men et acceleratorprogram, som gennem årene har hjulpet hundredvis af danske startups videre. Programmet kombinerer mindre investeringer med intensiv sparring, mentorforløb og adgang til et stort netværk af investorer. For mange founders er Accelerace første skridt mod professionel venturekapital.

Stadie: Pre-seed

14. Salling Seeds

Salling Seeds er Salling Groups acceleratorprogram for startups med løsninger inden for detailhandel, e-handel og forbrugerprodukter. Ud over kapital får virksomhederne adgang til en af Danmarks største detailkoncerner og mulighed for at teste produkter i praksis. For retail-startups kan det være mindst lige så værdifuldt som en traditionel investering.

Stadie: Pre-seed

15. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond

EIFO er ikke en klassisk venturefond, men en af de vigtigste finansieringskilder i det danske startup-økosystem. Fonden investerer direkte, yder venture debt og investerer samtidig i en lang række danske VC-fonde. Mange startups møder derfor EIFO indirekte gennem deres investorer. Har virksomheden dokumenteret traction og et skalerbart produkt, kan EIFO være en vigtig medinvestor.

Stadie: Seed – Scaleup

16. Business angels – det vilde vesten

Business angels beskriver private investorer, ofte tidligere iværksættere eller erhvervsledere, som investerer egne penge. De er typisk mere fleksible end venturefonde, kan træffe hurtigere beslutninger og investerer ofte tidligere. Til gengæld varierer deres investeringsstil utrolig meget. De er enkeltindivider – og mindre grupper af individer. Derfor handler dialogen ofte lige så meget om kemi som regneark. Måske mest om kemi.

Læs mere: