One to Watch: Paradox skaber en AI-multiplayer til store organisationer

Foto: PR/Paradox.ai

Niels Martin Brøchner og Torben Bjørn Andersen har i Paradox.ai skabt en ny type enterprise-AI, som hjælper organisationer med at forstå sig selv bedre.   Niels Martin Brøchner og Torben Bjørn Andersen havde kun nedskrevet det, der svarer til et halvanden sides Google Docs-dokument, da de lukkede det, der dengang var den største pre-seed runde i […]

Niels Martin Brøchner og Torben Bjørn Andersen har i Paradox.ai skabt en ny type enterprise-AI, som hjælper organisationer med at forstå sig selv bedre.  

Niels Martin Brøchner og Torben Bjørn Andersen havde kun nedskrevet det, der svarer til et halvanden sides Google Docs-dokument, da de lukkede det, der dengang var den største pre-seed runde i Europa. 

Her udløste investorernes kendskab til foundernes profiler og manifestet i dokumentet 26 mio. kr. fra den europæiske venturefond Speedinvest.  

“Vi kortlagde egentlig bare grundprincipperne – at vi ville lave en grundlæggende teknologi, som er uafhængig af andre AI-modeller, og som ikke kan kopieres,” fortæller Niels Martin Brøchner, der i dag er en af ingeniørerne bag en teknologi, som er i stand til at omlægge og optimere den interne kommunikation i større organisationer.

One to Watch
Med artikelserien ‘One to Watch’ tegner vi hver uge et portræt af en lovende start- eller scaleupvirksomhed. Vi går 360-grader omkring founderne og deres mission og stiller spørgsmålstegn ved hvad, hvorfor, og hvordan. 

Skriv en mail til ms@24victoria.dk, hvis du mener, vi bør høre mere om din virksomhed. 


En organisatorisk teamplayer  

Han er serieiværksætter og drev på daværende tidspunkt et startup, hvor kommunikationen var haltende. 

“Der var bare noget, der var relativt ‘broken’ i processerne og informationsstrømmene, på trods af, at vi havde fuld transparens i hele virksomheden,” siger han. 

“Men alligevel endte mange ligegyldige beslutninger på mit bord, fordi der var så mange informationer, at medarbejderne ikke havde overblikket til at træffe beslutninger,” fortæller han. 

Og det var her, han satte sig for at udvikle en slags virksomhedshjerne, der forstår virksomhedens kontekst i en sådan grad, at den er i stand til at finde de rigtige beslutninger til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt. 

“Man taler om, at ledere har et 2%-problem – altså at de kun ved 2% af, hvad der sker i deres virksomhed. Med vores produkt kan vi hæve den procentdel gange ti, så de måske ved 20% af, hvad der foregår,” siger Niels Martin Brøchner.  

Apppa One hedder teknologien – et strategisk alignmentværktøj, der fungerer som en slags organisatorisk teamplayer.

Et komplekst produkt

Når organisationer vokser, vokser kompleksiteten også, og vigtig kontekst går ofte tabt mellem de forskellige lag. 

Det kan skabe mangel på fælles retning og ineffektive arbejdsgange, hvor medarbejdere bruger for meget tid på at genskabe forståelsen af noget, der allerede er sket.

Paradox’ teknologi skal omdanne den ødelagte koordinationsmodel til et levende lag af intelligens, som skaber fælles kontekst og sammenhængende beslutninger. 

Teknologien er stadig i en udviklingsfase og bliver testet i en række større virksomheder i Danmark. Men meningen er ikke, at produktet fremover skal blive et allemandseje, fortæller Niels Martin Brøchner. 

“Ideen er relativt avanceret og kræver en moden og modig ledelsesgruppe, som er indstillet på forandring og åben for kunstig intelligens muligheder, vi interviewer alle for at vurdere netop dette.” siger han.

Bliver aldrig et allemandseje 

Ifølge Niels Martin Brøchner erfarer flere af testvirksomhederne, at teknologien hjælper organisationerne ift, hvor de har manglende alignment, som de ikke kendte til.  

“Vores produkt afslører, hvor manglende kommunikationen hidtil har været – og derfor kan det også være en ret stor mulighed for lederne i at beslutte for at implementere modellen,” siger han. 

“Det er mere en change of scheme, end det er en opgradering fra den nuværende position.”

Det bliver nok derfor aldrig et produkt, man bare kan gå ind og lægge i kurven på en hjemmeside, fortæller Niels Martin Brøchner. Og på samme måde vil man i virksomheden også holde igen med at gå aggressivt mod udlandet for nu. 

“Vi kan mærke, at der er international interesse – men med det, som vi kan få for produktet lige nu, kan vi sagtens lave en rigtig god forretning med 20 kunder, uden at være i US el lign.” siger han om Apppa One, som er et agnostisk AI-program, hvilket vil sige at programmet er designet til at være uafhængigt af en specifik AI-model. 

Apppa One får to søstre

Paradox udgør et team på 10 medarbejdere, som holder til ved Sortedamsdosseringen i København. Og at virksomheden blot er en lille prik på det danske landkort, er én af de ting, der nogle gange kan gøre store kunder skeptiske, fortæller Niels Martin Brøchner. 

Lige nu har de dog to nye produkter i pipeline: Rador og Soda, som bliver henholdsvis et værktøj til prioritering af arbejdsopgaver og et hukommelseslag til kodning. 

Og om virksomheden kommer til at skulle rejse penge igen, er stadig uvist, fortæller founderen: 

“Hvis det hele fortsætter på den måde, det går lige nu – så kommer det nok til at give mening at øge farten ved at rejse mere kapital indenfor den nærmeste fremtid.”

Sidst opdateret: 23. juli 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.