Fik du læst? Derfor investerer fodboldspilleren Marcus Ingvartsen i startups og scaleups

Marcus Ingvartsen taler om sine investeringer i startups og scaleups, foran en gul baggrund.
Udover at være professionel fodboldspiller og investor er Marcus Ingvartsen også medejer af caféen Kala på Nørrebro. Foto: Nicolas Rose. Illustration: Gustav Hansson.

Marcus Ingvartsen, der er professionel fodboldspiller, investerer i startups og scaleups. Dels af interesse, men også fordi han vil være med til at forme Danmarks fremtid. I begyndelsen af foråret ringende 24Victoria Marcus Ingvartsen op for at høre nærmere om hans interesse for iværksætteri, og hvorfor han investerer i startups og scaleups. ”Jeg synes, det […]

Marcus Ingvartsen, der er professionel fodboldspiller, investerer i startups og scaleups. Dels af interesse, men også fordi han vil være med til at forme Danmarks fremtid.

I begyndelsen af foråret ringende 24Victoria Marcus Ingvartsen op for at høre nærmere om hans interesse for iværksætteri, og hvorfor han investerer i startups og scaleups.

”Jeg synes, det er vigtigt, at Danmark kan skabe store virksomheder, som gavner hele samfundet. Det er spændende at være en del af startup- og scaleup-miljøet og hjælpe virksomhederne med at vækste – måske endda til at blive en unicorn,” lød det blandt andet via en skrantende telefonforbindelse.

Berlin var stedet

Marcus Ingvartsen, som til daglig spiller i San Diego FC i den amerikanske MLS, har siden 18-årsalderen haft en stor interesse for iværksætteriet.

I takt med at han blev ældre og begyndte at tjente lidt flere penge som professionel fodboldspiller, investerede han en i aktier og ejendomme. Da formuen var vokset til en tilpas størrelse, var det dog på tide at udvide porteføljen med virksomheder, følte han. Han vidste bare ikke lige, hvordan han skulle gribe det an.

Heldigvis mødte han nogle vigtige bekendtskaber og fik udvidet sit netværk, da han flyttede til Berlin i 2019 grundet sit skifte til Union Berlin.

”Jeg var helt grøn på investeringer i startups, men da jeg blev introduceret for det, syntes jeg, det lød spændende. Min første investering var i marts 2021, da jeg gik ind i Kompasbank, som en dansk bekendt i Berlin introducerede mig for. Dengang vidste jeg ikke så meget om due diligence, men jeg havde en god mavefornemmelse.”

Lærerig investering

Kompasbank, der er en bank målrettet små- og mellemstore virksomheder, havde noget appellerende over sig. Banken havde lavet deres grundarbejde og modtaget banklicensen, så Marcus Ingvartsen troede virkelig på projektet, da han blev forelagt det.

Noget han her fire år senere ikke har fortrudt. Han har fra sidelinjen set virksomheden flytte til nye og større lokaler, ansætte flere medarbejdere samt gennemgå adskillige investeringsrunder. Men især de årlige møder med Michael Hurup Andersen, der er founder og CEO, har været lærerige.

”Jeg har virkelig nydt at være med på deres rejse fra sidelinjen af. Jeg har mødtes med Michael (Hurup Andersen, red.) et par gange om året for at lære af ham og hans tankegange. Jeg er blevet klogere på, hvad det kræver at opbygge en virksomhed, og dét er ekstremt spændende. Jeg føler, at Kompasbank står et godt sted for at kunne udvikle sig yderligere.”

Blå bog

– Født 4. januar 1996.
– Spiller til daglig som angriber i San Diego FC.
– Har spillet for FC Nordsjælland, KRC Genk, Union Berlin & 1. FSV Mainz 05.
– Belgisk mester med KRC Genk i 2018/2019.
– Topscorer i Alka Superligaen i 2016 med 23 mål.
– 1 landskamp med 1 mål til følge.
– Investor i Buya Ramen, Kompasbank, Song Sleuth, Member, Carbucks.dk, Cerix – Medical Aesthetic Clinic, Bareen samt Icetubs.
– Medejer af caféen Kala på Nørrebro.
 
Kilder: Transfermarkt.com & LinkedIn.com
Sidst opdateret: 29. september 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.