Startuppen LifeX hjælper unge professionelle med at finde bolig og fællesskab

Ritu Jain, CEO og medstifter af LifeX, der hjælper unge professionelle med at finde bolig og fællesskab i Europas storbyer.
Ritu Jain er co-founder og CEO i LifeX. Pressefoto. Illustration: Gustav Hansson.

Via LifeX’s platform kan unge professionelle finde bolig og fællesskab i nogle af de største byer i Europa. At rykke teltpælene op og flytte til en ny by – og måske endda også et helt nyt land – kan være en kæmpe omvæltning. Du står uden et netværk, og du mangler måske også en fast […]

Via LifeX’s platform kan unge professionelle finde bolig og fællesskab i nogle af de største byer i Europa.

At rykke teltpælene op og flytte til en ny by – og måske endda også et helt nyt land – kan være en kæmpe omvæltning. Du står uden et netværk, og du mangler måske også en fast base.

Ritu Jain, der er co-founder og CEO i LifeX, har på egen krop selv prøvet, hvor hårdt det kan være. Hun har blandt andet prøvet at studere og arbejde i Kansas City og San Francisco samt flyttet hele otte gange på to år i København.

Disse oplevelser gjorde indtryk på hende, hvorfor hun i 2017 var med til at grundlægge LifeX sammen med Sune Theodorsen. Via LifeX’s platform er det muligt for unge professionelle at finde et bofællesskab i København, Aarhus, Berlin, München, Oslo og Hamburg.

”Når du flytter fra Aarhus til København, eller fra São Paulo til Berlin, så står du med samme universelle udfordring, hvor du har et begrænset netværk. Vi vil skabe et hjem, hvor du hurtigt føler dig inkluderet, hvor du møder ligesindede og ikke står alene. Ensomhed er en voksende udfordring, og vi vil være en del af løsningen,” udtaler Ritu Jain i en pressemeddelelse.

Mere end en bolig

LifeX lægger vægt på, at deres platform ikke kun skal være et sted at finde en bolig, men at det også skal være et sted, hvor du som tilflytter kan få opbygget et fællesskab og netværk.

De ser sig endda som et en slags brobygger, så unge, mobile og globalt orienterede professionelle kan sætte turbo på deres karrierer – samtidig med at de føler sig trygge og del af et større fællesskab. Et fællesskab, som trækker globale tråde.

”Vi ser LifeX som et brand, der bygger bro mellem byer. Vores medlemmer kan flytte fra København til Berlin eller Oslo og stadig føle sig hjemme. For mig handler det om at gøre det lettere at leve globalt, men uden at vi mister følelsen af fællesskab,” siger Ritu Jain.

Mulig løsning på boligmangel

LifeX er ikke kun en mulig løsning på det manglende netværk hos tilflyttere. LifeX er nemlig med til at omdanne tomme boliger samt boliger, der er svære at udleje, til moderne bofællesskaber, hvorved der sikres fuldt udbytte af dé boliger, der er.

”Vi hjælper med at afbøde boligmanglen og bidrager til en mere bæredygtig måde at bo på, ved at omdanne eksisterende ejendomme til fællesboliger. Vores møblerede hjem gør det nemt at flytte ind og bo sammen med andre, samtidig med at få fuldt udbytte af kvadratmeterne. Det handler om at finde nye måder at bo på i en tid, hvor byerne vokser, og pladsen bliver knap,” siger Ritu Jain.

Sidst opdateret: 14. oktober 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.