Nyt innovationsdistrikt i København har internationale ambitioner

Morten Bødskov, erhvervsminister, i forbindelse med lanceringen af Innovation District Copenhagen.
Morten Bødskov (S) har været erhvervsminister siden 15. december 2022. Pressefoto. Grafik: Gustav Hansson

Innovation District Copenhagen er navnet på det kommende innovationsdistrikt i København, og ambitionerne er store. Danmarks nye fyrtårn inden for life science, bioteknologi og kvanteteknologi skal være Innovation District Copenhagen. Dét mener regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds i hvert fald, fremgår det af en pressemeddelse. Ambitionerne er ikke små, for aktørerne […]

Innovation District Copenhagen er navnet på det kommende innovationsdistrikt i København, og ambitionerne er store.

Danmarks nye fyrtårn inden for life science, bioteknologi og kvanteteknologi skal være Innovation District Copenhagen.

Dét mener regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds i hvert fald, fremgår det af en pressemeddelse. Ambitionerne er ikke små, for aktørerne vil have København helt frem i bussen og dominere den internationale innovationsscene.

”Den internationale konkurrence er benhård. Vi skal sikre, at endnu mere innovation ser dagens lys. Det kræver handling og investeringer. I dag kan vi præsentere planen for et banebrydende innovationsdistrikt. Vi gør København til centrum for nye ideer og kloge løsninger, skaber flere tusinde nye job og potentiale for investeringer i milliardklassen. Vi bringer dansk innovation et stort skridt ind i fremtiden,” lyder det fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

Det nye innovationsdistrikt skal forbinde forskning og virksomhedsudvikling i en smuk symbiose, så nye produkter og nye virksomheder styrkes. Noget, der også kan komme resten af Danmark til gode. Erfaringer fra innovationsdistrikter i Boston og London viser nemlig, at miljøerne har stor betydning for vækst, arbejdspladser og samfundsøkonomi. I de to byer er der skabt henholdsvis 66.000 og 59.000 jobs inden for life science.

Overborgmester i Københavns Kommune Lars Weiss (S) har følgende at sige at om det storstilede projekt:

”Life science-industrien er utrolig vigtig for Danmark, for vi er afhængige af kvikke hoveder og kreative løsninger i fremtiden. Nu får København et gennemtænkt, attraktivt og sammenhængende bykvarter, der er med til at sætte vores by på verdenskortet – og som forhåbentlig kommer til at tiltrække investeringer, virksomheder og forskere fra hele verden.”

Visionsplanen for innovationsdistriktet, der kommer til at være beliggende på Nørrebro, følger op på regeringens aftaler om iværksætterpakken og life science-strategien fra sidste år. Den politiske aftale for området skal politisk behandles i Københavns Kommune i løbet af efteråret.

Sidst opdateret: 6. januar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.