Nyt advisory board i Dansk Industri skal lukke talentgab i e-commerce-sektoren og i techbranchen generelt bl.a. ved at sikre flere kvinder i ledelse. Danmark mangler digitale kompetencer, og mange steder bliver kvinder overset. I en verden, hvor handel i stigende grad er digital, datadrevet og AI-understøttet, er det en udfordring, som Dansk Industri nu forsøger […]
Nyt advisory board i Dansk Industri skal lukke talentgab i e-commerce-sektoren og i techbranchen generelt bl.a. ved at sikre flere kvinder i ledelse.
Danmark mangler digitale kompetencer, og mange steder bliver kvinder overset.
I en verden, hvor handel i stigende grad er digital, datadrevet og AI-understøttet, er det en udfordring, som Dansk Industri nu forsøger at adressere.
Brancheorganisationen har siden 2024 haft netværket Women in eCommerce, som nu styrkes med et advsory board i håbet om at mindske talentmanglen inden for digitalisering og styrke pipeline til ledelse. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Skal styrke kvinder i tech
Det nye advisory board skal fungere som strategisk sparringspartner og bidrage til at udvikle initiativer, der gør det lettere at bevæge sig fra operationelle e-commerce-roller til mere teknologitunge funktioner.
Det gælder blandt andet roller inden for growth engineering, data science, produktudvikling og AI-drevet marketing automation – områder, hvor efterspørgslen i både startups og scaleups er stigende.
Samtidig skal boardet styrke netværket mellem virksomheder, founders og specialister i e-commerce- og techmiljøet.
“E-commerce er et af de områder, hvor vi kan flytte mest på flere fronter. Når vi styrker kvinder i feltet, styrker vi både pipeline til ledelse, skaber bedre vilkår for kvindelige iværksættere og normaliserer kvinder i centrale beslutningsrum,” siger Julia Lahme, trendforsker, CEO i Lahme ApS og medlem af det nye advisory board.
E-commerce bevæger sig tættere på tech – og startups
Hvor e-commerce tidligere var tæt knyttet til retail og marketing, ligner feltet i dag i højere grad et klassisk tech-økosystem.
Teams arbejder med machine learning til personalisering, real-time data pipelines, automatiseret kundeservice og avancerede tracking- og attribution-modeller.
Samtidig er grænsen mellem e-commerce og startupmiljøet blevet mere flydende. Mange vækstvirksomheder bygger i dag deres forretning direkte på digitale handelsplatforme, hvor produkt, data og software udvikles parallelt.
Det er i dette krydsfelt, at Women in eCommerce nu forsøger at styrke tilgangen til talenter – særligt kvinder – ind i de teknologiske og kommercielle roller.
Læs mere: