En app, der samler gratis rådgivning ét sted – og som har opnået støtte fra blandt andre Google og Lundbeckfonden. Det har Freja Sangild Boysen udviklet som founder og direktør i Social Space, der arbejder på at styrke håb og handlemuligheder blandt unge i livets svære perioder.
”Der er et hul i systemet for unge, der har det svært, men endnu ikke har fået en diagnose. I det offentlige kræver det nemlig i reglen en diagnose for at få hjælp.”
Ordene kommer fra Freja Sangild Boysen, som Dansk Erhverv har placeret på en liste over de 25 kvindelige iværksættere, du bør kende. Hun har da også et klart fokus med sin forretning: Hun vil give unge bred adgang til krisehjælp via teknologi.
Ud til alle kommuner
Derfor har Freja Sangild Boysen lavet et overblik over mere end 70 kvalitetssikrede tilbud i Danmark, der er målrettet unge med for eksempel angst, depression eller vold i hjemmet.
”Vi arbejder for, at unge kender den brede vifte af muligheder. I Danmark findes der mange gratis civile rådgivningstilbud, som man kan opsøge. Det kræver hverken henvisning eller diagnose. Problemet er, at mange kun kender de store tilbud,” forklarer hun.
Freja Sangild Boysen har én ansat og en række frivillige ambassadører og eksperter, og ellers samarbejder hun med et konsulentbureau. Vækst er et mål, men på de rette betingelser.
“Vi skal ikke vokse for vækstens skyld, for vi kan lave meget for få midler. Men jeg drømmer om at udbrede løsningen til alle kommuner og etablere et lidt større team til at drive organisationen.”
Hvordan skal kommunerne integrere jer?
”Kommunerne skal kunne bruge os som digital indgang – de har jo også gratis rådgivning. Man kan integrere kommunale tilbud og trække anonym data ud fra brugen. I Københavns kommune kan vi for eksempel se, at der er flest henvendelser fra piger på 15 år og at deres mest søgte emne er sorg. Når man logger ind, skal man angive køn, alder og postnummer, og på den måde får vi data omkring tendenser i realtid. Vi er i gang med at etablere samarbejder med kommuner for at udbrede kendskabet til appen og etablere en mere bæredygtig finansieringsmodel.”
Hvordan fik du idéen?
”Jeg har selv været i psykiatrien og kender udfordringerne indefra. Jeg fik anoreksi som 14-årig. Dengang oplevede jeg, at jeg skulle blive mere syg for at få hjælp – jeg skulle faktisk være så syg, at jeg var i livsfare, så jeg sultede mig selv for at få hjælp.”
“Jeg var syg i otte år, inden jeg fik hjælp via et civilt rådgivningstilbud. Det er utrolig vigtigt at have nogen at tale med og spejle sig i, så man ved, at man ikke er alene. De sidste seks år har jeg ikke længere været hæmmet – i dag er jeg 31, og min historie har ikke stået i vejen for, at jeg kunne komme videre,” siger hun og tilføjer at hun fik overdraget rettighederne til appen fra en virksomhed, der prøvede at lave en forretning ud af det.
“Vi er nu en non-profit organisation, for det skabte gnidninger – det klinger hult at ville tjene penge på det her område. Hele markedet lukkede lidt af for dem på grund af den tilgang.”
Hvordan er I finansieret?
”Vi er dels fondsfinansieret, og så har Google været med tidligt som en del af deres CSR-strategi. Med støtte fra dem har vi blandt andet udviklet AI, der kan matche fritekst med relevante tilbud. Vi er stadig afhængige af projektmidler, men arbejder hen imod en mere bæredygtig finansieringsmodel. Som non-profit-organisation forpligter vi os til, at alt overskud i organisationen går til formålet: at fremme trivsel og mental sundhed for børn og unge,” siger Freja Sangild Boysen og tilføjer:
“Markedet er stort, og vi har også oplevet interesse fra andre lande i Europa, Afrika og Asien. I mange af de lande findes der slet ikke rådgivningstilbud som her – så der handler det om at skabe overblik over, hvilke muligheder de unge har.”
I er non-profit, men tænker også som en virksomhed, hvordan arbejder I?
”Vi arbejder aktivt med unge – vi laver talks, podcasts, skriver artikler og laver små events. Det er for alle unge – både dem, der vil forebygge, og dem, der går ind og ud af psykiatrien. Alle skal have mulighed for at passe bedre på sig selv. Vores vedtægter er bevidst lidt brede for at kunne favne flere former for indsats. Vi arbejder også meget med ambassadører – for det betyder alt at kunne spejle sig i nogen, der selv har stået der.”
“På nogle områder tænker vi som en startup – det er nødvendigt i civilsamfundet, hvor alle kæmper om de samme midler, og hvor man ofte lever fra projekt til projekt. Vi fremhæver jo andre non profit-initiativer – uden at tage penge for det. Men hvis det civile område skal overleve, skal vi også turde kigge indad. Vi er ofte blevet fremhævet for at være meget iværksættere agtige af en non-profit organisation at være, fordi vi måske tænker lidt anderledes. Men jeg tror på, at det er nødvendigt, hvis vi også vil udvikle civilsamfundet.”
Hvordan ser du ellers civilsamfundets rolle?
”Vi ser lige nu, at det civile område bliver tillagt en vigtig rolle i forhold til at løfte trivslen hos de unge – med rette. Men det kræver også, at vi tør gentænke den måde, vi inddrager aktører – og at der er en større betalingsvillighed. Ellers kan vi ikke blive ved. Jeg oplever lidt en forventning om, at man som non-profit vil gøre alting gratis i den gode sags tjeneste. Men det er der desværre ikke rigtig nogen der kan leve af,” siger Freja Sangild Boysen og tilføjer:
”Men pengene bør ikke komme fra dem, der er mest sårbare. Derfor er vi også nødt til at tænke kommuner og virksomheder ind i, at være med til at løfte området økonomisk. Og her spiller fokus på ESG fra virksomhederne en vigtig rolle for civilsamfundet. Samtidig vil jeg sige, at politikerne ikke bare skal pege på civilsamfundet som en vigtig nøgleaktør – de skal også prioritere området højere økonomisk og afsætte de nødvendige midler.”