Kravene til detailhandlen bliver stadig større, og i takt med den teknologiske udvikling ser Flying Tiger muligheder i økosystemet, når det kommer til compliance. Flying Tiger Copenhagen vil fremover investere i nye techvirksomheder, som kan hjælpe selskabet med at løse nogle af deres complianceufordringer, skriver WatchMedier. Det kommer sig af, at kravene i detailbranchenl bliver […]
Kravene til detailhandlen bliver stadig større, og i takt med den teknologiske udvikling ser Flying Tiger muligheder i økosystemet, når det kommer til compliance.
Flying Tiger Copenhagen vil fremover investere i nye techvirksomheder, som kan hjælpe selskabet med at løse nogle af deres complianceufordringer, skriver WatchMedier.
Det kommer sig af, at kravene i detailbranchenl bliver mere og mere komplekse, og selskabet ser derfor en oplagt mulighed for at få hjælp til bl.a. compliance og workflows gennem innovative løsninger fra nye techvirksomheder.
På den måde kan Flying Tiger få software bygget tættere på sine behov og få det implementeret lynhurtigt.
”Vi får en premiumløsning, der er skræddersyet til vores behov fra start – og hvor vi investerer på en måde, der giver langt mere værdi end et traditionelt køb af et færdigt produkt,” siger Trine Pondal, direktør for bæredygtighed, i et interview med DetailWatch.
Muligheden for at teste
Flying Tiger investerer ikke store summer, men stiller i stedet kompetencer, tid og data til rådighed.
Ved at implementere løsningerne i selskabet får startupvirksomhederne samtidig mulighed for at teste og udvikle deres løsninger direkte i den virkelige verden.
”Vi kan være interessante som samarbejdspartnere for startups, fordi vi har så bredt et sortiment, hvor løsninger skal passe ind i mange forskellige produktkategorier,” siger Mathilde Blander Bjerregaard, der er direktør for kvalitet og produktsikkerhed i Flying Tiger.
Complir
Den første virksomhed Flying Tiger fik under vingerne var Complir, som er en platform, der gør det lettere for virksomheder som Flying Tiger at leve op til de compliancekrav, der er inden for retail.
Complir blev i 2024 grundlagt på baggrund af et konkret problem hos Flying Tiger i forbindelse med, at selskabet mødte stigende EU-krav til produktcompliance og sporbarhed.
Casen er særlig bemærkelsesværdig, fordi investeringen hjalp Complir på benene med en innovation, der har skaleret markant i udlandet og nu har fået adgang til Silicon Valley med en optagelse i Y Combinator.
Læs også: