Forskning bliver ikke automatisk omsat til stærke virksomheder som følge af en række barrierer, der går på tværs af EU. Det viser en ny rapport fra DTU, som nu kommer med en række anbefalinger til, hvordan vejen fra forskning til marked kan forbedres. Europa risikerer at miste konkurrencedygtighed inden for centrale teknologier som kunstig intelligens, […]
Forskning bliver ikke automatisk omsat til stærke virksomheder som følge af en række barrierer, der går på tværs af EU. Det viser en ny rapport fra DTU, som nu kommer med en række anbefalinger til, hvordan vejen fra forskning til marked kan forbedres.
Europa risikerer at miste konkurrencedygtighed inden for centrale teknologier som kunstig intelligens, biotech, kvanteteknologi og dual-use innovation, hvis der ikke bliver gjort op med de nuværende udfordringer, som spænder ben for nye tech-virksomheder.
Det fremgår af rapporten From Strategy to Action: Closing the European Innovation and Technology Gap, som samler indsigter fra forskere, investorer, erhvervsfolk og beslutningstagere, skriver Ritzau.
“Europa står ved et historisk vendepunkt, og hvis vi ikke mobiliserer vores offentlige værktøjer langt mere sammenhængende og hurtigere, risikerer vi at blive brugere af teknologier skabt andre steder, i stedet for selv at være med til at forme dem.”
Sådan lyder det fra DTU’s rektor Anders Bjarklev til Ritzau.
Barriererne
Ifølge rapporten skaber Europa generelt stærke forskningsgennembrud, men startups har ofte svært ved at få deres første kunder, og de oplever lange ventetider for adgang til testfaciliteter eller bliver udfordret på grund af forskelle i nationale regler.
Barriererne gør de europæiske tech-iværksættere mindre konkurrencedygtige på et område, hvor tempo og skala er afgørende, vurderer DTU i rapporten.
Der peges i rapporten på tre gennemgående problematikker:
- Uklare regler for statsstøtte gør, at universiteterne ikke er i stand til at støtte unge deeptech-virksomheder længe nok.
- Startup-virksomhederne mangler tidlige kunder, og derfor bliver teknologierne ikke testet, valideret eller købt tidligt i udviklingen.
- Europas industrielle kapacitet er svækket på grund af ujævn fordeling og stigende outsourcing, hvilket presser virksomheder til at lave prototyper eller opskalere uden for Europas grænser.
Forslag til en skaleringsstrategi
Rapporten fra DTU fremlægger en række konkrete og praktiske tiltag og anbefalinger, der kan gennemføres inden for EU og medlemslandenes eksisterende rammer.
DTU peger bl.a. på at give universiteterne klarere regler, så de kan tilbyde virksomhederne faciliteter og tilbud uden juridisk usikkerhed. Man ønsker samtidig at etablere en fond, der kan foretage investeringer og hjælpe vækstvirksomheder med at skalere i Europa.
Derudover vil man skabe en model, hvor offentlige aktører kan fungere som tidlige kunder ved at indkøbe prototyper og teste løsninger – og på den måde sikre skalering i virksomhedernes tidlige fase.
“Deeptech-virksomheder kan ikke skalere alene på idéer og opfindsomhed, da innovation først gør en forskel, når nogen er villige til at tage den i brug,” fortæller koncerndirektør for Innovation & Entrepreneurskab ved DTU Marianne Thellersen til Ritzau.
Derfor har Europa brug for tidlige kunder, der tager de nye teknologier i brug, før markederne omkring dem er fuldt udviklet, mener hun.
| Om rapporten: ‘From Strategy to Action: Closing the European Innovation and Technology Gap’ er udarbejdet af Hello Tomorrow og DTU og finansieret af Novo Nordisk Fonden. Rapporten samler indsigter fra ASCEND Innovation Conference og præsenterer anbefalinger til implementeringen af EU’s Startup og Scaleup strategi. |
Læs også: