Ny DI-strategi skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at vokse

Sine Linderstrøm, fagchef for SMV og iværksætteri i Dansk Industri, portrætfoto
Chef for SMV & Iværksætteri i Dansk Industri, Sine Linderstrøm. Fotograf: Sif Meincke

En ny syv-punkts strategi blev tirsdag den 3. marts præsenteret på DI’s årlige SMV-dag. Strategien skal forbedre rammevilkårene og styrke konkurrenceevnen for de såkaldte SMV-virksomheder.  En ny strategi, som skal styrke de såkaldte SMV-virksomheder, blev tirsdag præsenteret ved Dansk Industris årlige SMV-dag. Strategien retter sig mod de 450.000 danske virksomheder, der hører under kategorierne mikro, […]

En ny syv-punkts strategi blev tirsdag den 3. marts præsenteret på DI’s årlige SMV-dag. Strategien skal forbedre rammevilkårene og styrke konkurrenceevnen for de såkaldte SMV-virksomheder. 

En ny strategi, som skal styrke de såkaldte SMV-virksomheder, blev tirsdag præsenteret ved Dansk Industris årlige SMV-dag. Strategien retter sig mod de 450.000 danske virksomheder, der hører under kategorierne mikro, små og mellemstore virksomheder. 

“Forslagene vil styrke SMV’ernes investeringslyst og samtidig frigive tid fra administrativt bøvl og skattetekniske hovedbrud, som SMV’erne i stedet kan bruge på at skabe værdi, vækst og velstand for hele samfundet. .”

Sådan skriver fagchef for SMV og Iværksætteri i DI, Sine Linderstrøm, på LinkedIn og præsenterer den nye syv-trins strategi som et modspil til Socialdemokratiets forslag om formueskat. 

Strategien skal ifølge organisationen sætte skub i konkurrenceevnen og investeringslysten i det danske erhvervsliv ved at indføre enklere skatteregler og intelligent bureaukrati. 

Om forslagene

SMV-strategien fremlægges som syv konkrete forslag. Blandt andet foreslår organisationen, at mikrovirksomheder med under ti ansatte først betaler selskabsskat, når overskuddet udbetales – og ikke, når det optjenes, som lovgivningen kræver på nuværende tidspunkt. 

Dette forslag vil kunne frigive betydelig likviditet, som de små virksomheder i stedet kan bruge til at opskalere, fortæller Sine Linderstrøm i et interview til ITWatch. 

Inspirationen til forslaget er hentet fra Estland, Letland og Polen og skal udover at forenkle skattereglerne også skabe mindre bureaukrati. 

Her foreslår man mere konkret et bindende mål om at reducere administrative byrder i dansk lovgivning med 25 procent frem mod 2035. Samtidig vil organisationen igangsætte et pilotprojekt under navnet “Seamless Taxation”, der skal automatisere indberetningen af skatteoplysninger. 

Endelig foreslås det, at selskabsskatten skal sænkes med to procentpoint over de kommende to år. 

De syv forslag: 
1. Reduktionsmål for administrative byrder: DI foreslår et bindende mål om at reducere administrative byrder fra dansk lovgivning med 25 pct. frem mod 2035.

2. En konkurrencedygtig selskabsskat: Forslaget går på at sænke selskabsskatten med to procentpoint over de kommende to år.

3. Bedre likviditet for de mindste virksomheder: For mikrovirksomheder (under 10 ansatte) foreslår DI en model, hvor betaling af selskabsskat kan udskydes, indtil der udbetales udbytte.

4. Et enklere skattesystem via digitalisering: DI vil igangsætte et pilotprojekt for ”Seamless Taxation”, hvor skatteoplysninger indberettes automatisk fra virksomhedens egne systemer.

5. Straksafskrivning af udgifter til innovation og løn: DI foreslår, at virksomheder skal kunne straksafskrive alle udviklings- og innovationsomkostninger samt lønomkostninger generelt.

6. Opprioritering af SMV-rettet forskning og udvikling (FoU): DI foreslår at øremærke 500 mio. kr. årligt fra forskningsreserven specifikt til SMV’er.

7. Fremtidssikring af erhvervsfremme: Virksomhedsprogrammet øges til mindst 250.000 kr. visionen at skabe en moderniseret og datadrevet indsats, der fungerer som et effektivt redskab til at styrke danske SMV’ers position i den globale konkurrence.

Kilde: ”Stærkere SMV-er – et stærkt Danmark”

Læs også:

Sidst opdateret: 5. marts 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.