Aisel Health rejser 1,7 mio. euro til indtog på det britiske marked

Aisel Health blev grundlagt i København i 2024 af Augusta Klingsten Peytz (i midten) og Christian Houen. Foto: PR/Aisel Health

Den danske healthtech-startup Aisel Health har rejst 1,7 mio. euro i en pre-seed-runde. Pengene skal blandt andet bruges til at udvide teamet og etablere virksomheden på det britiske marked. Den danske healthtech-virksomhed Aisel Health har rejst 1,7 mio. euro i en ny pre-seed-runde. Runden er anført af Caesar Ventures og har deltagelse fra Nordic Web […]

Den danske healthtech-startup Aisel Health har rejst 1,7 mio. euro i en pre-seed-runde. Pengene skal blandt andet bruges til at udvide teamet og etablere virksomheden på det britiske marked.

Den danske healthtech-virksomhed Aisel Health har rejst 1,7 mio. euro i en ny pre-seed-runde.

Runden er anført af Caesar Ventures og har deltagelse fra Nordic Web Ventures, LifeX og Angel Invest. De eksisterende investorer Rockstart og EIFO deltager også i runden, fremgår det af en meddelelse fra virksomheden.

Aisel Health udvikler software til psykiatriske klinikker, der skal gøre det lettere for behandlere at finde og bruge oplysninger fra patienternes journaler.

Investeringsrunden giver Aisel Health en værdisættelse på 7,2 mio. euro, fortæller co-founder og CEO Augusta Klingsten Peytz til 24Victoria.

Skal gøre relevant patientinformation lettere tilgængelig

Ifølge virksomheden er udfordringen ikke kun at få skrevet journalnotater hurtigere, men også at kunne finde rundt i den store mængde information, der allerede findes om den enkelte patient.

Aisels platform samler blandt andet oplysninger fra samtaler, eksisterende dokumenter og patientens egne beskrivelser og strukturerer dem, så klinikeren kan få adgang til relevant information før, under og efter en konsultation.

“Psykiatrien har ikke brug for mere generisk teknologi trukket ned over en i forvejen overbelastet hverdag,” siger Augusta Klingsten Peytz, medstifter og CEO i Aisel Health.

Hun peger på, at teknologien i stedet skal understøtte klinikerens arbejde ved at skabe struktur og gøre relevant patientinformation lettere tilgængelig.

Satser på Storbritannien

Vi arbejder med en håndfuld klinikker i Danmark og skal til at on-boarde vores første enterprise-kunde i dag,” fortæller co-founder og CEO Augusta Klingsten Peytz. 

En del af den nye kapital skal bruges på Aisels ekspansion til Storbritannien. Virksomheden har allerede en kommerciel pipeline inden for privat psykiatri på det britiske marked.

“Det er jo en satsning,” siger Augusta Klingsten Peytz, men påpeger, at det britiske marked rummer mange muligheder for deres teknologi. 

“Briterne er en my længere fremme, når det kommer til sundhedsteknologi – og så er de generelt meget innovations villige,” siger hun og fortæller, at Storbritannien har en ligeså stor kapacitetsudfordring, som vi ser herhjemme, og at de samtidig har en voksende andel af klinikker, der går privat. 

Investeringen skal samtidig finansiere en udvidelse af Aisels kliniske team og udviklerteam.

Målet er ifølge virksomheden at gøre det muligt for psykiatere at bruge mindre tid på at lede efter information og mere tid på selve behandlingen.

“Vi er stolte over at stå i spidsen af denne runde og ser frem til at støtte dem i at levere næste generation af teknologi til psykiatrien,” siger Carolin Gabor, Managing Partner og GP i Caesar Ventures.

Aisel Health planlægger efter indtoget på det britiske marked at rejse en seed-runde i næste år.

Sidst opdateret: 19. august 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.