Thomas Jensen, der stoppede som CEO i Milestone Systems sidste år, mener, at der håb for europæisk tech. Det kræver dog handling, slår han fast. I fem år var Thomas Jensen CEO i Milestone Systems. I løbet af denne periode var han med til at positionere den danske techvirksomhed som markedsleder inden for ansvarlig […]
Thomas Jensen, der stoppede som CEO i Milestone Systems sidste år, mener, at der håb for europæisk tech. Det kræver dog handling, slår han fast.
I fem år var Thomas Jensen CEO i Milestone Systems. I løbet af denne periode var han med til at positionere den danske techvirksomhed som markedsleder inden for ansvarlig brug af tech, data og AI.
Især samarbejdet med Nvidia om det det såkaldte Projekt Hafnia har spillet en stor rolle i at placere Milestone Systems på det globale verdenskort.
Den 1. december 2025 blev dog det annonceret, at Thomas Jensen ville træde tilbage fra direktørstolen og stoppe hos Milestone Systems. På trods af at han ikke længere er CEO, holder han sig ikke tilbage fra at give sit besyv på fremtidens tech.
I et LinkedIn-opslag ytrer han sig nemlig om, hvorvidt han tror, at 2026 bliver Europas år inden for teknologi og innovation. Anledningen til hans opslag er personlige møder med Sauli Niinistö, der er tidligere præsident i Finland, samt Dimitris Papastergiou, som er minister for digital forvaltning i Grækenland.
Og Thomas Jensen tror, der er håb for europæisk tech.
”Europa kan ikke – og bør ikke kopiere – USA eller Kina. Vores vej er forskellig. Vores (Europa, red.) styrke er ikke skala, men tillid. Vi har talentet, idéerne og værdierne til at lede menneskecentreret og i overensstemmelse med det offentligt gode,” skriver han blandt andet.
Plads til forbedringer
Selvom Thomas Jensen ser håb for europæisk tech, kommer Europa ikke sovende til resultaterne. Det kræver handling og hårdt arbejde, slår han fast i sit LinkedIn-opslag.
For det første skal der bygges videre på styrkerne, der er i Europa: en højtuddannet arbejdsstyrke, verdensførende industrier såsom robotteknologi, rumfart, bilindustri, pharma, søfart, handel og digital innovation samt stærke værdier og regelbaserede systemer.
Dertil kræver det deciderede ændringer, mener han. Den tidligere CEO foreslår blandt andet, at Europa opbygger et stærkere offentligt-privat samarbejde, forenkler regulering, reducerer bureaukratisk implementering, skaber et fungerende internet marked på tværs af alle medlemslande samt indfører rammer, der aktivet fremmer innovation.
”Hvis vi handler nu – ved at styrke offentligt-privat samarbejde, muliggøre innovation gennem smart regulering og beskytte borgernes rettigheder – kan 2026 blive Europas år. Muligheden er her. Tiden er nu,” slutter han af med at skrive.
Læs mere her: