Shape Robotics tages under konkursbehandling igen

Efter et dramatisk forløb siden januar ser Shape Robotics ud til at måtte dreje nøglen om. Det sker efter, at retten mandag tager selskabet under konkursbehandling igen.  Mark Abraham, som er topchef i det kriseramte robotselskab, Shape Robotics, har kæmpet for at holde selskabet i live siden årsskiftet. Det er en udvikling, du på 24Victoria […]

Efter et dramatisk forløb siden januar ser Shape Robotics ud til at måtte dreje nøglen om. Det sker efter, at retten mandag tager selskabet under konkursbehandling igen. 

Mark Abraham, som er topchef i det kriseramte robotselskab, Shape Robotics, har kæmpet for at holde selskabet i live siden årsskiftet. Det er en udvikling, du på 24Victoria kan læse mere om her og her

Kort fortalt blev EdTech-selskabet i januar 2026 erklæret konkurs, hvorefter handlen med aktien på Københavns Fondsbørs, Nasdaq Copenhagen, blev stoppet. 

Sagen tog dog en dramatisk drejning, da Østre Landsret 5. marts 2026 ophævede konkursen, fordi domstolen mente, at konkursbegæringen ikke var korrekt forkyndt over for selskabet. 

Senest i det opsigtsvækkende konkursforløb annoncerede Shape Robotics på deres hjemmeside at selskabet havde indgivet en strafferetlig anmeldelse mod Nasdaq Copenhagen, hvilket betød, at sagen skulle behandles i retten igen. 

Rekonstruktion afvist 

Nu ser det ud til, at Shape Robotics endegyldigt må smide håndklædet i ringen. Selskabet bliver mandag formiddag taget under konkursbehandling igen.  

Det fremgår af et retsmøde, hvor Sø- og Handelsretten afviser at tage det kriseramte robotselskab under rekonstruktion. 

Af retsmødet kom det også frem, at der er krav mod selskabet for 596 mio. kr., mens der er aktiver for under 4 mio. kr. 

Afvisningen af anmodningen om rekonstruktion, som var indgivet af Mark Abrahams samlever Elena Pasat, sker på trods af selskabets forsøg på at rejse ny kapital, indsættelse af en ny bestyrelse og et navneskift. 


Fakta: Shape Robotics

Shape Robotics er en dansk edtech-virksomhed, der blev grundlagt i 2015 som et forsknings spin-off fra DTU. Omsætningen var i 2024 var ca. 302 mio. kr. – en vækst på omkring 76 pct. fra året før

Shape Robotics udvikler robotteknologi og digitale læringsmiljøer til skoler. Selskabet arbejder i krydsfeltet mellem undervisning, software og fysisk teknologi med fokus på at gøre kodning og STEM (Science, Technology , Engineering og Mathematics) – samt teknologiforståelse konkret og praksisnær i klasseværelset.

Produkter og løsninger:
Virksomheden er især kendt for den modulære undervisningsrobot Fable, som bruges til programmering og problemløsning i både grundskole og ungdomsuddannelser. Dertil kommer komplette læringsmiljøer og såkaldte SmartLabs, hvor robotter, software og undervisningsforløb tænkes samlet.

Markeder og udbredelse:
Shape Robotics har international tilstedeværelse og leverer løsninger til tusindvis af skoler – særligt i Europa, hvor Øst- og Centraleuropa er vigtige vækstmarkeder. Salget sker både direkte og via nationale uddannelsesprogrammer og større offentlige udbud.

Forretning og strategi:
Selskabets strategi har de seneste år været præget af opkøb og konsolidering for at blive en bredere leverandør af digital læring. Målet var at bevæge sig fra enkeltprodukter mod langsigtede platformsløsninger til skolesystemer.

Læs også:

Sidst opdateret: 13. maj 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.