Deloitte, ATP og Nykredit bliver partnere, når IT-Universitetet fra 2027 lancerer to nye erhvervskandidatuddannelser med fokus på AI, data og softwareudvikling. IT-Universitetet i København lancerer to nye kandidatuddannelser, hvor studerende skal kombinere universitetsstudier med arbejde i erhvervslivet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra universitetet. De nye uddannelser er en kandidat i Business Analytics and Artificial […]
Deloitte, ATP og Nykredit bliver partnere, når IT-Universitetet fra 2027 lancerer to nye erhvervskandidatuddannelser med fokus på AI, data og softwareudvikling.
IT-Universitetet i København lancerer to nye kandidatuddannelser, hvor studerende skal kombinere universitetsstudier med arbejde i erhvervslivet. Det fremgår af en pressemeddelelse fra universitetet.
De nye uddannelser er en kandidat i Business Analytics and Artificial Intelligence og en kandidat i Advanced Software Engineering.
Begge uddannelser starter i 2027 og undervises på engelsk.
Samtidig har IT-Universitetet indgået partnerskaber med Deloitte, ATP og Nykredit, som skal give de studerende mulighed for at få praktisk erfaring under uddannelsen.
Uddannelserne følger en såkaldt 1+2-model.
Det første år læser de studerende på fuldtid på universitetet. De efterfølgende to år kombinerer de deltidsstudier med mindst 25 timers arbejde om ugen i en relevant virksomhed.
På den måde skal uddannelserne koble akademisk viden tættere sammen med konkrete arbejdsopgaver inden for blandt andet kunstig intelligens, dataanalyse og softwareudvikling.
Ifølge IT-Universitetet er uddannelserne udviklet som svar på en stigende efterspørgsel efter it-specialister, der både har tekniske kompetencer og kan omsætte teknologien til værdi i organisationer.
“Der er stor efterspørgsel på kandidater, der kan bygge bro mellem forskning, teknologi og praksis,” siger ITU-rektor Per Bruun Brockhoff i en pressemeddelelse.
Uddannelserne er på 120 ECTS – det samme som en almindelig toårig kandidatuddannelse – men gennemføres over tre år.