Efter mere end fire års retssag, faldt der onsdag dom i, hvad der beskrives som den største retssag af sin art i svensk retshistorie. Det skriver Breakit. Google skal betale 9,5 milliarder danske kroner i skadeserstatning til den Klarna-ejede prissammenligningstjeneste Pricerunner, viser dommen fra Stockholms tingsret. Med renter stiger beløbet til omkring 13 milliarder danske […]
Efter mere end fire års retssag, faldt der onsdag dom i, hvad der beskrives som den største retssag af sin art i svensk retshistorie. Det skriver Breakit.
Google skal betale 9,5 milliarder danske kroner i skadeserstatning til den Klarna-ejede prissammenligningstjeneste Pricerunner, viser dommen fra Stockholms tingsret. Med renter stiger beløbet til omkring 13 milliarder danske kroner.
Retten fastslår, at Google har misbrugt sin dominerende stilling ved at placere og præsentere sin egen prissammenligningstjeneste mere fordelagtigt end konkurrenternes i søgeresultaterne.
Beløbet er dog markant lavere end de 52 milliarder danske kroner, Pricerunner oprindeligt krævede ved stævningen i februar 2022. Selskabet får kun delvist medhold — dele af kravet er fremsat for sent, og der gives ingen erstatning for skade efter misbrugets ophør.
Rådmand Linda Kullberg kalder sagen kompleks og understreger dommens historiske størrelse:
»Erstatningen er, på trods af at Pricerunner ikke opnåede komplet succes, uden tvivl den største, der er blevet tilkendt i en svensk konkurrencesag«
Google afviser dommen. En talsperson skriver til Breakit: »Vi deler ikke domstolens vurdering. Vi gennemgår i øjeblikket dommen og overvejer vores muligheder..«
Sagen bygger på en EU-undersøgelse, der konkluderede, at Google systematisk favoriserede sin egen tjeneste, i dag kendt som Google Shopping. Retssagen løb fra oktober til december 2025 og er blevet udskudt tre gange.
Størstedelen af erstatningen går til Klarna, men også den schweiziske procesfinansieringsfond Nivalion, kapitalfonden Eequity, tidligere direktør Nicklas Storåkers og investeringsselskabet Creades får betydelige andele.