B&O sendt ud af regnskabsåret med nyt underskud

B&O opererer i omkring 70 lande og havde omkring 1.000 ansatte ifølge nyere virksomhedsoplysninger. FOTO:PR/B&O

Det danske designikon Bang & Olufsen fortsætter med at kæmpe for at vende udviklingen på top- og bundlinjen.  Faldende salg betyder, at B&O igen kommer ud af et regnskabsår med underskud. Ifølge det netop offentliggjorte årsregnskab for 2025/26 ender Bang & Olufsen med et underskud efter skat på 107 millioner kroner. Det er en forværring […]

Det danske designikon Bang & Olufsen fortsætter med at kæmpe for at vende udviklingen på top- og bundlinjen. 

Faldende salg betyder, at B&O igen kommer ud af et regnskabsår med underskud.

Ifølge det netop offentliggjorte årsregnskab for 2025/26 ender Bang & Olufsen med et underskud efter skat på 107 millioner kroner. Det er en forværring på 78 millioner kroner i forhold til året før, skriver Ritzau. 

Samtidig er omsætningen faldet til 2,468 milliarder kroner, hvilket svarer til et fald på omkring 3,3 procent. 

Det markerer samtidig fjerde år i træk med faldende salg for Struer-virksomheden, der i år kunne fejre sit 100-års jubilæum.

Presset top- og bundlinje

Det vedvarende omsætningstab er en af de primære årsager til, at B&O fortsat har svært ved at skabe overskud. Selskabet har de seneste år været i gang med en større strategisk omstilling, hvor fokus i højere grad er flyttet mod premium-segmentet og højere marginer frem for volumen.

På trods af de faldende indtægter har virksomheden dog løftet sine indtjeningsmarginer i perioden.

Ledelsen forventer samtidig, at udviklingen kan vende i det igangværende regnskabsår. Her lyder forventningen på en omsætningsvækst på mellem én og fem procent målt i lokale valutaer.

Selskabet peger blandt andet på styrket markedsindsats, effektiviseringer og en omlægning af produktudviklingen som centrale elementer i strategien fremadrettet.

Læs også:

Sidst opdateret: 7. juli 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.