The Footprint Firm har nu lukket sin Footprint Fund I, der lander på 76 mio. euro – 568 mio. kr. Fonden er klassificeret som en såkaldt Artikel 9-fond og har allerede investeret i 20 early stage-virksomheder – primært med dansk udgangspunkt. Blandt investeringerne er Reel Energy, Kvasir Technologies, Nordic Salt Cycle, FoodOp og Rock Flour […]
The Footprint Firm har nu lukket sin Footprint Fund I, der lander på 76 mio. euro – 568 mio. kr. Fonden er klassificeret som en såkaldt Artikel 9-fond og har allerede investeret i 20 early stage-virksomheder – primært med dansk udgangspunkt. Blandt investeringerne er Reel Energy, Kvasir Technologies, Nordic Salt Cycle, FoodOp og Rock Flour Company.
De mange millioner er rejst hos en kreds af tunge danske investorer og fonde. Herunder EIFO, Realdania, Chr. Augustinus Fabrikker, TryghedsGruppen, Lauritzen Fonden, Nordea-fonden, Novo Holdings, Velliv Foreningen og North-East Family Office.
Med Footprint Fund I vil The Footprint Firm vise, at grønne investeringer kan accelereres, når kapital kombineres med praktisk erfaring og tæt involvering i virksomhedernes udvikling.
Går ind tidligt
Footprint Fund I investerer i pre-seed- og seed-fasen med typisk 0,5 til 2 millioner euro, og målet er at opbygge en portefølje på omkring 30 selskaber, ifølge en pressemeddelelse.
Fonden forvaltes af The Footprint Firm, som blev grundlagt i 2019 af Jakob Mathias Wichmann, Anna Søndergaard og Christian Sparrevohn. I modsætning til den klassiske venturemodel har man valgt at koble investeringerne tæt sammen med løbende, operationel støtte.
“Vores forretningsmodel gør det muligt at investere markant flere timer og mere ekspertise i alle investeringsfaser – end i et traditionelt VC set up. Det er netop det, der er behov for inden for bæredygtig innovation,” siger Christian Sparrevohn.
Ifølge managing partner, Jakob Mathias Wichmann, er fonden fra start struktureret til aktivt at arbejde med porteføljeselskaberne efter investering.
The Footprint Firm råder over et internt team på omkring 45 specialister, som bistår selskaberne med blandt andet teknisk dokumentation, regulatorisk afklaring, kommercialisering, industriel opskalering og bæredygtighedsstrategi.
Techtunge virksomheder
Fokus er på forsknings- og teknologitunge virksomheder inden for bioteknologi, energi, datadrevne klimaløsninger, cirkulær produktion, byggeri, CO₂-reduktion og fødevaresystemer.
Også ledelse og organisationsopbygning indgår i fondens arbejde. Investeringsdirektør Sofie Käll fremhæver, at diversitet, trivsel og ledelseskvalitet vurderes som en del af investeringsgrundlaget.
The Footprint Firm arbejder både internt og i porteføljeselskaberne med konkrete værktøjer til rekruttering, feedback og psykologisk tryghed via initiativet “First Footprints”.
| Fakta: The Footprint Fund I The Footprint Fund I er en Artikel 9-impact venturefond, der investerer i teknologier med dokumenteret potentiale for grøn omstilling, herunder energi, fødevarer & landbrug, byggeri, klimateknologi, biosolutions og cirkulær økonomi. Fonden bygger på den rådgivnings- og investeringsmodel, som The Footprint Firm har udviklet siden 2019, hvor rådgivning om bæredygtighed kombineres med kapital til tidlige virksomheder. Fonden havde en første close på 76 mio. euro og investerer i hele Nordeuropa – med særlig vægt på Danmark. I organisationen arbejdes der med alternative ledelses- og incitamentsmodeller, hvor medarbejdere både rådgiver og investerer aktivt i porteføljeselskaber. Kilde: The Footprint Firm |
| Fakta: EU’s Artikel 9-fond En Artikel 9-impact venturefond er en investeringsfond, der ifølge EU’s bæredygtighedsforordning (SFDR) har bæredygtige investeringer som sit egentlige formål – ikke blot som hensigt. Det betyder i praksis: Fonden skal dokumentere, at investeringerne bidrager direkte til miljømæssige eller sociale mål, fx CO₂-reduktion, ressourceeffektivitet eller biodiversitet. Bæredygtighed indgår på linje med afkast som styrende kriterium for investeringer. Fonden skal måle, rapportere og følge op på konkrete impact-mål over tid. Artikel 9 er den strengeste klassifikation i EU’s system og stiller højere krav end Artikel 8-fonde, der blot “fremmer” bæredygtighed. Kort sagt: En Artikel 9-fond må ikke nøjes med grøn retorik – impact skal kunne dokumenteres. |