EU skyder 112 milliarder i scaleups: Ny kæmpefond skal lukke Europas kapitalgab

Ursula von der Leyen ved EU-topmøde om milliardinvesteringer og reformer i Europa
Ursula von der Leyen er formand for EU Kommisionen. Foto: Shutterstock / Grafik: Gustav Hansson

Europa har længe haltet efter USA, når det gælder kapital til de modne startups på vej til at skalere. Nu forsøger EU at ændre spillereglerne markant med en kapitalindsprøjtnig på 15 milliarder euro – godt 112 millarder kroner. Fonden bliver den største af sin slags i Europa. Det er Den Europæiske Investeringsfond (EIF), der lancerer […]

Europa har længe haltet efter USA, når det gælder kapital til de modne startups på vej til at skalere. Nu forsøger EU at ændre spillereglerne markant med en kapitalindsprøjtnig på 15 milliarder euro – godt 112 millarder kroner. Fonden bliver den største af sin slags i Europa.

Det er Den Europæiske Investeringsfond (EIF), der lancerer den nye fond. En fond, der skal investere indirekte – via investeringer i 100 venturefonde på tværs af kontinentet.

Ambitionen er at styrke Europas evne til at skalere tech- og vækstvirksomheder – og holde dem i Europa. Bag initiativet ligger en velkendt udfordring: Europa er stærk til at skabe startups, men svagere til at skalere dem, fordi der ofte mangler risikovillig kapital.

Ifølge EIF mangler der omkring 70 mia. euro i senfasekapital sammenlignet med USA. Det betyder i praksis, at mange europæiske virksomheder må søge kapital uden for Europa – eller sælge tidligere end ønsket. Den nye fond er altså et forsøg på at lukke dette ‘scaleup-gap’.

100 fonde skal distribuere pengene

Pengene skal ikke investeres direkte i startups, men i venturefonde – såkaldt fund of funds. EIF planlægger at støtte omkring 100 fonde. Fokus bliver både på mellemstørrelse-fonde i størrelsen 300–600 mio. euro og mega-fonde på omkring 1 mia. euro.

Det markerer et tydeligt skifte mod større kapitalpuljer i Europa.

EIF forventes at investere mellem 60-200 mio. euro per fond, hvilket nu gør dem til en tung medinvestor i mange af de største europæiske fonde.

Første closing forventes allerede til sommer.

Version 2.0 og langt større ambitioner

Fonden er anden generation af European Tech Champions Initiative (ETCI), som blev lanceret i 2023. Første version rejste 3,9 mia. euro og har allerede investeret i en række større europæiske venturefonde.

Den nye version er markant større – og ambitionerne er skruet tilsvarende op. Ifølge EIF kan initiativet mobilisere op mod 80 mia. euro i samlet kapital, når private investorer tælles med.

Det er her, den reelle effekt kan opstå. Hvor første ETCI primært var drevet af offentlige midler, forsøger EIF nu at tiltrække langt flere private investorer.

Målgruppen er blandt andet pensionskasser, banker og forsikringsselskaber – kapital, som historisk har været mindre aktiv i europæisk venture. EIF og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har allerede selv lagt 1,25 mia. euro i projektet.

Er det nok?

For venturefonde betyder det større checks og bedre muligheder for at bygge fonde i global skala. For founders betyder det adgang til større investeringsrunder i Europa og potentielt mindre afhængighed af amerikansk kapital.

Det store spørgsmål er nu, om mere kapital alene er nok.

For Europa kæmper stadig med fragmenterede markeder, regulering og generelt dårligere markedsforhold end USA. Samtidig er både talent og kapital som bekendt en mobil størrelse, der flytter rundt på kloden.

Men med de 15 mia. euro sender EIF et klart signal: Europa vil spille en større rolle i den globale vækstøkonomi.

Læs mere:

Sidst opdateret: 27. marts 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.