Magnus Theil Olsen er ny mand i den ambitiøse aarhusianske venturefond – Delphinus Venture Capital. ”Founders: I er velkomne til at tage kontakt og dele jeres pitch med Magnus.” Sådan lyder den meget direkte opfordring fra Delphinus Venture Capital på LinkedIn.Den aarhusianske venturefond har nemlig fået en ny mand om bord. Og han træder ind […]
Magnus Theil Olsen er ny mand i den ambitiøse aarhusianske venturefond – Delphinus Venture Capital.
”Founders: I er velkomne til at tage kontakt og dele jeres pitch med Magnus.”
Sådan lyder den meget direkte opfordring fra Delphinus Venture Capital på LinkedIn.
Den aarhusianske venturefond har nemlig fået en ny mand om bord. Og han træder ind i en nøglerolle.
”Magnus tiltræder som Investment Associate og bringer erfaring fra investment banking, venture capital og praktisk, operationelt arbejde i venturestøttede startups. En kombination, der giver ham en stærk forståelse for både investorens perspektiv og realiteterne i at opbygge virksomheder i den tidlige fase,” lyder beskrivelsen på LinkedIn.
Mand med særlig interesse
Magnus Theil Olsen er en mand med en stærk interesse for early-stage teknologi. Han er, ifølge Delphinus Venture Capital, højt motiveret af at arbejde tæt sammen med founders – for at støtte deres rejse fra idé til skalering.
Mens han uden for arbejdet nyder at holde sig aktiv, følge sport og tilbringe tid med venner og familie.
Han rolle indebærer nu et tæt samarbejde med både partnere og founders, hvor fokus er på forretningsmodel, team, timing og execution.
Magnus Theil Olsen vil bevæge sig i krydsfeltet mellem analyse og praksis med et klart fokus på teknologi med skaleringspotentiale. Han repræsenterer således Delphinus i dialogen med startups – og fungerer ofte som første kontaktpunkt for nye founders.
Ny ambitiøs fond
Delphinus Venture Capital er bakket op af Aarhus Universitets Forskningsfond, Heartland, Norlys og Salling Group.
Navnet Delphinus Venture Capital refererer til delfinerne i Aarhus Universitets segl, og venturefondens base ligger i Aarhus – og dermed tæt på forskningsmiljøerne på Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og andre tunge vidensmiljøer i området.
Fonden blev grundlagt i 2025 og har en ambition om at være en drivende kraft i det eksisterende økosystem for startups i det øst- og midtjyske område. Det skal ske via fokus på startups, der udspringer af forskning.
Tæt forbindelse til erhvervslivet
De fire fondsparter skød derfor 600 millioner kroner i fonden. Der er tale om en såkaldt evergreenfond, der vil foretage investeringer fra pre-seed til scaleup med et perspektiv på værdiskabelse, der er mere langsigtet end traditionelle venturefonde.
Udover den tætte kobling til Aarhus Universitet sikrer de øvrige venturefondsparter – tre af regionens stærke virksomheder – at fonden får et bredere, erhvervsrettet perspektiv på innovation og vækst både lokalt og i Danmark generelt.
De ser Delphinus Venture Capital som en katalysator for fremtidens vækstlag.
Læs mere om Delphinus Venture Capital: