Goldman Sachs hjælper dansk stjerneskud med at skalere

Man looking to his right
CEO i Trackunit, Søren Brogaard .Pressefoto

Aalborgbaserede Trackunit leverer IoT-løsninger til byggebranchen – og forbinder maskiner, byggepladser og mennesker. Med en voksende kundebase har Goldman Sachs Alternatives set potentiale i at opskalere via kunstig intelligens og ejer nu majoriteten af virksomheden. Investeringens værdi er dog ikke offentliggjort.

Trackunit, en global leder inden for software og ConTech-løsninger, har tiltrukket investering fra Goldman Sachs Alternatives, som også tidligere har ejet Trackunit. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Investeringen markerer næste kapitel i Trackunits ambitiøse vækstrejse, hvor den nuværende majoritetsaktionær, Hg – en førende investor i europæiske og transatlantiske software- og servicevirksomheder – fortsat vil investere i virksomheden.

Skal hjælpe med at skalere

Goldman Sachs Alternatives ejede også Trackunit fra 2015 til 2021, hvor Hg overtog virksomheden, og man udtrykker nu begejstring for at være med igen som majoritetsejer.

Michael Bruun er partner og leder Private Equity hos Goldman Sachs Alternatives. Han udtaler:

“Vi er begejstrede for igen at samarbejde med Trackunits ledelsesteam – sammen med Hg – for at bygge videre på deres succes og skabe endnu større værdi for kunderne globalt. Vi ser et betydeligt potentiale i at skalere virksomheden yderligere og integrere digitale løsninger endnu dybere i byggebranchens økosystem.”

En særlig platform

Trackunit forbinder byggebranchen gennem én platform og skaber således et levende og dynamisk økosystem, der leverer data og indsigt. Med cirka 3,5 millioner tilsluttede enheder anvender Trackunit teknologi til at eliminere nedetid, forbedre sikkerhed og hjælpe kunder med at optimere deres forretning på en bæredygtig og omkostningseffektiv måde.

“Vi har sammen med Hg opbygget et stærkt fundament, hvor vi har videreudviklet vores løsninger og samarbejdet med kunder om at eliminere nedetid i byggebranchen,” siger Søren Brogaard, CEO for Trackunit.

Han tilføjer:

“Hg’s geninvestering, kombineret med det nye og velafprøvede partnerskab med Goldman Sachs Alternatives, giver os mulighed for at skalere endnu hurtigere. Vi er fortsat fuldt engagerede i vores mission, og med Goldman Sachs Alternatives’ ekspertise og globale rækkevidde ser vi frem til at accelerere innovation og vækst for vores kunder og partnere verden over.”

Fakta: Contech

ConTech er en forkortelse for Construction Technology og har fået stigende opmærksomhed, da byggebranchen traditionelt har været langsom til at digitalisere, men nu ser store fordele i ikke mindst kunstig intelligens’ evne til at reducere omkostninger, minimere spild og forbedre projektstyring. Feltet dækker et bredt spektrum af innovationer:

  • IoT og sensorer: Digitale løsninger, der sporer maskiner, materialer og arbejdsprocesser.
  • IoT-løsninger (Internet of Things-løsninger) refererer til teknologier, der forbinder fysiske enheder til internettet for at indsamle, analysere og dele data i realtid.
  • Bygningsinformationsmodellering (BIM): 3D-modellering til planlægning og styring af byggeprojekter.
  • Automatisering og robotteknologi: Brug af droner, robotter og maskinlæring til at optimere byggeprocesser.
  • Kunstig intelligens og big data: Dataanalyse for bedre beslutningstagning og til at forudsige vedligeholdelse.
  • Smarte byggematerialer: Innovative materialer, der øger bygningers holdbarhed og energieffektivitet.

Sidst opdateret: 19. februar 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.