Den svenske batteriproducent Northvolt har begæret sig konkurs. Det har ikke været muligt at skaffe ny kapital.
Flere danske medier skriver om det, og det gør vi også her på 24Victoria.
Northvolt har begæret sig konkurs.
”Efter et udtømmende forsøg på at undersøge alle tilgængelige måder at sikre en livskraftig økonomisk og operativ fremtid for selskabet har bestyrelsen for Northvolt i dag begæret sig konkurs i Sverige,” lyder det fra Northvolt i en pressemeddelelse.
De omkring 5000 ansatte verden over har ligeledes fået meldingen her til morgen.
Årsagen til konkursbegæringen er, at Northvolt i en længere periode har haft problemer med at leve op til kontrakter og skabe overskud på driften. Tilbage i september 2024 varslede de fyringer på op mod 1600 ansatte, og i november samme år søgte de om konkursbeskyttelse.
Det har dog ikke været muligt at vende skuden.
Danske pensionsselskaber som ATP og Danica Pension har investeret i Northvolt, hvorfor de kommer i til at have penge i klemme.
Ligeledes har Volkswagen og Goldman Sachs investeret milliarder i selskabet, da håbet var, at Northvolt kunne etablere sig som et europæisk alternativ til de kinesiske producenter af batterier til elbiler.