Innovationsfonden fyrer millioner af på nyt healthtech-samarbejde

Læge udfører sundhedstjek på patient – innovation og teknologi i healthcare og bioteknologi.
Arkivfoto

Med projektet nanoRaman går danske forskere, klinikere og virksomheder sammen om at udvikle en ny generation af diagnostik. Målet er at bringe superopløst Raman-mikroskopi og AI tættere på klinikken og styrke både dansk sundhed, forskning og life science. Forsknings- og innovationsprojektet nanoRaman skal udvikle en ny generation af diagnostik. Den skal identificere infektioner, antibiotikaresistens og […]

Med projektet nanoRaman går danske forskere, klinikere og virksomheder sammen om at udvikle en ny generation af diagnostik. Målet er at bringe superopløst Raman-mikroskopi og AI tættere på klinikken og styrke både dansk sundhed, forskning og life science.

Forsknings- og innovationsprojektet nanoRaman skal udvikle en ny generation af diagnostik.

Den skal identificere infektioner, antibiotikaresistens og sygdomstegn hurtigere og mere præcist end i dag – uden brug af farvestoffer eller kemiske markører.

Innovationsfonden investerer 20,9 mio. kroner i projektet, ifølge en pressemeddelelse. Projektleder Mikael Lassen, Principal Scientist ved DFM, forklarer hvorfor:

”nanoRaman handler om at bringe superopløst Raman-teknologi og kunstig intelligens tættere på klinikken. Målet er at skabe et værktøj, der kan give hurtigere og mere præcise svar i diagnostikken og samtidig styrke Danmarks position inden for næste generation af sundhedsteknologi. Det kan være afgørende for, at patienter får den rigtige behandling i tide.”

En optisk metode

Projektet bygger på Raman-spektroskopi, som er en optisk metode, der kan aflæse prøvers biokemiske fingeraftryk uden brug af farvning eller kemiske markører.

Samtidig anvender metoden såkaldte fotoniske nanojets (PNJ’er), som gør det muligt at fokusere lyset langt mere præcist og dermed se flere detaljer end med konventionelle optiske systemer.

Ved at kombinere Raman-spektroskopiens kemiske følsomhed med PNJ-baseret superopløsning kan teknologien analysere biologiske prøver med en detaljeringsgrad, som i dag er svær at opnå hurtigt og uden omfattende prøveforberedelse.

Det kan føre til bedre patientforløb, færre forsinkelser, mere effektiv brug af sundhedsressourcer og nye danske vækstmuligheder inden for avanceret diagnostik og life science.

Fra forskning til konkret værdi

Hvis projektet lykkes, kan nanoRaman give læger, dyrlæger og forskere adgang til et helt nyt analyseværktøj, der reducerer afhængigheden af tidskrævende laboratorieprocesser og samtidig forbedrer diagnostikken af både infektioner, antibiotikaresistens og sygdomsforandringer i væv.

Investeringen fra Innovationsfonden gør det muligt at løfte nanoRaman fra en lovende idé til en teknologi, der kan udvikles, testes og valideres tæt på den kliniske virkelighed.

Projektet samler avanceret nanooptik, AI og kliniske afprøvninger i en skala, som ellers ikke ville være mulig. Dermed skabes grundlaget for en ny type superopløst diagnostik, der kan bringes fra laboratoriet tættere på patienter, klinikere – og markedet.

Om: nanoRaman-projektets partnere

nanoRaman samler partnere fra hele værdikæden, og netop dette tætte samarbejde er afgørende for projektets succes.

DFM leder projektet og vil udvikle det teoretiske fundament for teknologien samt metoder til at validere nanoRaman.

SPIO Systems står for de nanooptiske løsninger, Lightnovo arbejder med at omsætte teknologien til et produkt, og SDU bidrager med avanceret mikroskopi og kunstig intelligens.

OUH samt KU/AU VET sikrer, at platformen bliver testet og valideret på virkelige kliniske og veterinære prøver.

Sammen skal partnerne bringe nanoRaman fra banebrydende forskning til en teknologi, der kan gøre en reel forskel i både sundhedsvæsenet og forskningen.

Læs mere:

Sidst opdateret: 9. april 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.