Investering: Knap 360 millioner kroner til life science-fond

Repræsentanter fra Healthcap IX efter investering fra Novo Holdings og Eifo i København.
Healthcap IX's to Managing Partnere: Björn Odlander (tv.) og Mårten Steen (th.). Pressefoto

Pengene skal være med til at opretholde og udbygge Danmarks position som global leder inden for life science – blandt andet ved at investere i startups.

I en pressemeddelelse fremgår det, at Eifo (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, red.) og Novo Holdings tilsammen investerer 48 millioner Euro – svarende til 358 millioner kroner – i Healthcap IX.

Healthcap IX er en svensk venturefond specialiseret i life sciene, og målet med investeringen er at styrke det lokale life science-økosystem i Danmark og Norden.

Novo Holdings var i forvejen investor i Healthcap IX, og de er glade for at fortsætte samarbejdet.

“Med dette samarbejde skaber vi endnu bedre forudsætninger for, at lovende videnskabelige projekter i Norden kan modtage den nødvendige støtte og udvikle sig til veldrevne virksomheder med både klinisk og kommerciel succes,” lyder det fra Daniel Rasmussen, der er Principal, Seed Investments hos Novo Holdings.

De nye investorer i form af Eifo ser desuden også et stort potentiale i svenskerne. Rikke Michaela Greve, der er Investment Manager hos Eifo, udtaler sig således i pressemeddelelsen:

”Med sine stærke resultater, sit gode omdømme og store netværk i Danmark er Healthcap IX en nøgleaktør og et lokalt anker for dansk life science. Healthcap IX kan tiltrække udenlandske investeringer og samarbejdspartnere, og det er helt afgørende for at sikre tilstrækkelig finansiering til regionen.”

Global frontløber

Med de mange millioner vil Healthcap IX etablere en lokal tilstedeværelse på Bioinnovation Institue, som holder til i København.

Her vil fonden blandt andet investere i startups, der udspringer af universitets- og forskningsmiljøer, og derved være med til at udvikle og kommercialisere virksomhederne mod større finansieringsrunder senere hen.

Ambitionen er nemlig at blive globale frontløbere inden for innovation og iværksætteri i life science-sektoren.

Mårten Steen, der er Managing Partner i Healthcap IX, siger følgende:

“Vi er stolte over at byde to af Danmarks mest anerkendte investorer velkommen som LP’er i Healthcap IX. Investeringerne fra Novo og Eifo styrker ikke blot Healthcap IX’s evne til at understøtte transformative sundhedsvirksomheder – de bekræfter også Nordens position som global frontløber inden for innovation og iværksætteri i life science-sektoren.”

Sidst opdateret: 25. april 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.