EIFO skyder 150 millioner i europæisk milliardfond med fokus på tidlige danske life science-startups

Head of Defence & Intelligence hos Netcompany foran digital sikkerhedsgrafik om Verá-platformens analyse af trusler.
Christoph Junge er Head of Fund Investments i EIFO. Foto: Caroline Bjørner / Grafik: Gustav Hansson

Den europæiske life science venturefond, Sofinnova Partners, har netop lukket en ny bio- og medtech investeringsfond på 4,85 milliarder kroner. EIFO investerer massivt med en klar forventning om fokus på danske startups. ”Der mangler i dén grad kapital til early-stage life science investeringer og ved at investere i Sofinnova Capital XI understøtter EIFO en vigtig […]

Den europæiske life science venturefond, Sofinnova Partners, har netop lukket en ny bio- og medtech investeringsfond på 4,85 milliarder kroner. EIFO investerer massivt med en klar forventning om fokus på danske startups.

”Der mangler i dén grad kapital til early-stage life science investeringer og ved at investere i Sofinnova Capital XI understøtter EIFO en vigtig europæisk og dansk agenda. Samtidig med, at vi selvfølgelig forventer at skabe et attraktivt finansielt afkast.”

Sådan lyder det fra Head of Fund Investments i EIFO, Christoph Junge.

Ny generation af produkter

EIFO er nemlig blandt de investorer, der tilsammen har lagt 4,85 milliarder kr. i den veldrevne Paris-baserede life science venturekapitalfond Sofinnova Partners’ seneste investeringsfond Sofinnova Capital XI. Det fremgår af en pressemeddelelse. Den nye fond har som mål at understøtte en ny generation af banebrydende biofarmaceutiske og medicinske teknologivirksomheder, som adresserer presserende og hidtil uopfyldte kliniske behov.

Investeringen sker, som andre fondsinvesteringer fra EIFO, med henblik på at tiltrække yderligere kapital til det danske økosystem.

Dansk life science kan noget særligt

Ifølge Henrijette Richter, Managing Partner hos Sofinnova Partners, er det danske life science økosystem særligt interessant:

“Hos Sofinnova Partners forpligter vi os på hele det europæiske life science økosystem, men særligt det danske er innovativt og ambitiøst og byder konstant på nye spændende founders og startups med banebrydende ny teknologi. Dem kigger vi på med stor interesse. Vores løbende investeringer og partnerskaber i Danmark afspejler vores tro på det danske økosystems evne til at tiltrække global opmærksomhed, men ikke mindst bidrage til at forme fremtidens sundhedsvæsen i Europa,” siger Henrijette Richter.

Sofinnova Capital XI har fokus på, at 70 procent af kapitalen går til tidlige europæiske startups, mens 30 procent af midlerne skal gå til amerikanske startups.

Stærk dansk forbindelse

EIFO ser, ifølge pressemeddelelsen, Sofinnova som en langvarig samarbejdspartner.

“Og med en af deres væsentlige partnere bosat i Danmark, forventer vi, at vores engagement også vil tiltrække yderligere et par gode investeringer i danske startups,” siger Christoph Junge.

Dermed henleder han opmærksomheden på netop Henrijette Richter, der i sin tid var en del af det stiftende team bag Novo Seeds. På vegne af Sofinnova Partners har hun allerede investeret i flere danske life science startups. Blandt andre i Muna Therapeutics og Freya Biosciences.

Læs mere:

Sidst opdateret: 28. november 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.