Sound Bioventures har sikret sig 150 millioner kroner fra EIFO til sin anden investeringsfond. Den vil have fokus på privatejede selskaber. Indsprøjtningen betegnes som et vigtigt gennembrud i fondens igangværende kapitalrejsning. Udviklingen bekræfter nemlig både investorernes interesse for tidlig klinisk biotech samt fondens evne til at tiltrække store kommercielle aktører til sin investorbase. Bygger videre […]
Sound Bioventures har sikret sig 150 millioner kroner fra EIFO til sin anden investeringsfond. Den vil have fokus på privatejede selskaber.
Indsprøjtningen betegnes som et vigtigt gennembrud i fondens igangværende kapitalrejsning.
Udviklingen bekræfter nemlig både investorernes interesse for tidlig klinisk biotech samt fondens evne til at tiltrække store kommercielle aktører til sin investorbase.
Bygger videre på succes
Den nye fond blev registreret i Sverige i april 2025. Den bygger videre på den første fond, der har investeret i ti biotechvirksomheder i Europa og USA.
EIFO fremhæver, at solide tidlige resultater viser Sound Bioventures’ evne til at identificere og støtte lovende bioteknologi på et tidligt udviklingstrin. Specifikt henvises til succesen med det hollandske biotechselskab VarmX, som for nylig indgik en aftale på omkring en milliard kroner med den globale aktør CSL Behring.
Sammen med EIFO har også Novo Holdings valgt at geninvestere i fond nummer to, hvilket signalerer fortsat tillid til strategien og teamet bag Sound Bioventures.
Fonden har desuden styrket sin investeringskapacitet med seniorprofiler hentet fra blandt andet Novo Nordisk og Karolinska Development. Det understreger ambitionsniveauet for næste investeringsrunde.
Fokus på privaeje
Sound Bioventures retter sit fokus mod privatejede biotech- og bioterapeutiske selskaber tæt på eller i kliniske faser, med særligt fokus på specialiserede lægemidler og områder med uopfyldte medicinske behov.
Fondens portefølje tæller en række innovative virksomheder, herunder altså VarmX, som udvikler produkter til at modvirke bivirkninger af orale blodfortyndende lægemidler. Et område med stor global efterspørgsel.
| Fakta: Sound Bioventures Sound Bioventures er en venturekapitalfond med base i Øresundsregionen. Den er grundlagt i 2021 og har kontorer i Hellerup, Stockholm og Malmø. Porteføljen inkluderer en række biotechvirksomheder med fokus på innovative terapeutiske løsninger. Fondens tidlige investering i VarmX fremhæves som et af de mest markante eksempler på succes. Fonden investerer primært i private biotechvirksomheder, der er i eller tæt på klinisk udvikling, især inden for områder med betydelige medicinske behov. Eksempelvis sjældne sygdomme og specialiserede terapeutiske lægemidler. Sound Bioventures’ investeringsstrategi spænder over Europa, Storbritannien og USA. Tidlige investorer har omfattet Novo Holdings, Saminvest, Vækstfonden og European Investment Fund (EIF), hvilket har givet fonden en solid finansiel og strategisk backing fra både private og institutionelle partnere. |
Læs mere: