Millionboost til danske biotech-startups: Affaldsgas som ny vækstmotor

Ingeniør arbejder med bioreaktor hos Unibio i projekt om at omdanne affaldsgas til klimavenlige produkter
Den Kalundborg-baserede scaleup Unibios 'Innovation Centre' - her vil man nu omdanne metan til bæredygtigt protein. Pressefoto

Innovationsfonden investerer 24,6 mio. kr. i et nyt dansk forskningsprojekt, der skal omdanne industrielle affaldsgasser til klimavenlige produkter. Projektet skal samtidig etablere en national platform for kontinuerlig gasbaseret bioproduktion og styrke Danmarks globale position inden for industriel bioteknologi. En af de centrale flaskehalse i den grønne omstilling er manglen på effektiv og skalerbar infrastruktur til […]

Innovationsfonden investerer 24,6 mio. kr. i et nyt dansk forskningsprojekt, der skal omdanne industrielle affaldsgasser til klimavenlige produkter. Projektet skal samtidig etablere en national platform for kontinuerlig gasbaseret bioproduktion og styrke Danmarks globale position inden for industriel bioteknologi.

En af de centrale flaskehalse i den grønne omstilling er manglen på effektiv og skalerbar infrastruktur til at omdanne CO₂ og andre industrielle gasser til bæredygtige produkter.

Den udfordring vil forsknings- og innovationsprojektet ’Gas2X’ bidrage til at løse via et samarbejde med scaleuppen Unibio, ifølge en pressemeddelelse.

Med investeringen vil Innovationsfonden bidrage til at løfte området og give muligheder for andre startups og scaleups på feltet.

Stor efterspørgsel

Projektet adresserer altså det presserende behov for teknologier, der kan reducere drivhusgasudledninger fra sektorer, hvor reduktion er særlig vanskelig, og som fortsat i høj grad er afhængige af fossilt brændstof.

Det er industrier, der står for en betydelig andel af de globale udledninger og er centrale for at nå både danske og internationale klimamål.

Fra affaldsgas til bæredygtige produkter

Ved at anvende Unibios avancerede U-Loop-bioreaktorteknologi vil projektpartnerne udvikle en kontinuerlig pilotplatform til gasfermentering – altså den bioteknologiske proces, hvor mikroorganismer omdanner gasser som CO₂, CO og H₂ til kemikalier eller brændstoffer.

Målet er at skabe et mere energieffektivt og skalerbart alternativ til konventionelle fermenteringssystemer, som typisk er dårligt egnede til gasbaseret produktion.

”Potentialet i gasfermentering er enormt, men manglen på skalerbare løsninger har været en væsentlig barriere. Med dette projekt tager vi et vigtigt skridt mod at gøre biobaseret produktion fra affaldsgasser til en industriel realitet,” siger Jens Dynesen, CSO i Unibio A/S.

Den nye platform vil således gøre det muligt at omdanne CO₂, CO, H₂ og metan til lav-CO₂-kemikalier og materialer.

Den vil både fungere som en procesudviklingsfacilitet for virksomheder inden for gasfermentering og som et testsite for Carbon Capture and Utilization (CCU) for industrier, der ønsker at udnytte deres affaldsgas.

Bidrager til vækst

I løbet af projektet vil partnerne optimere masseoverførsel, reaktordesign og kontinuerlig drift for at demonstrere høj produktivitet med lavt energiforbrug.

Unibios vertikale loop-bioreaktor forventes at levere markant forbedret gas-til-væske-overførsel og større fleksibilitet på tværs af forskellige gaskilder – sammenlignet med eksisterende teknologier.

Projektet forventes dermed at understøtte nationale klimamål gennem nye løsninger inden for Carbon Capture and Utilization, accelerere industriel dekarbonisering og skabe nye muligheder for vækst og eksport.

Fakta: Gas2X-projektet

Innovationsfondens investering: 24,6 mio. kr.

Samlet budget: 37,1 mio. kr.

Varighed: 3 år

Officiel titel: Novel Danish Gas-Fermentation Demonstration Facility for Gas-2-X Applications

Læs mere:

Sidst opdateret: 30. marts 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.