sponsoreret artikel

Gaming har vokset sig tre gange større end musik- og filmindustrien tilsammen: Det giver dansk virksomhed vind i sejlene

Mads Buch Nielsen fra Sophisticated GEEK foran farverig baggrund med gaming-neon og cap med logo
Foto: Sophisticated GEEK

Den danske virksomhed Sophisticated GEEK fra København har på få år fundet sin helt særlige niche i den hurtigt voksende globale spilindustri.

Gaming-branchen er i den grad big business og voksede sidste år til en estimeret markedsværdi på svimlende 184 milliarder dollars globalt set. For at sætte det i relief er det cirka tre gange så meget som musik- og filmindustrien. Tilsammen, vel at mærke.

Den eksplosive udvikling skaber konstant et væld af nye forretningsmuligheder for de store internationale spiludviklere, fortæller Mads Buch Nielsen, der er CEO i det danske selskab Sophisticated GEEK.

Virksomheden har specialiseret sig i at hjælpe store internationale gaming-brands som Electronic Arts og Call of Duty-udgiveren Activision med at gøre deres spil mere synlige ude i den virkelige verden. Det gør selskabet blandt andet ved at udvikle produkter og sælge tøj og merchandise til spilfans og influencers i hele verden.

“Gaming er ekstremt stort, men samtidig er industrien jo stadig forholdsvis ung og ved at finde sine kommercielle ben. Derfor opstår der hele tiden nye muligheder for at bygge endnu mere på indtjeningsnøglen på de store spiludgivelser,” fortæller Mads Buch Nielsen.

Spilverdenen giver fællesskab og social identitet

Det kan Daniel Issa fra spiludviklingshuset Hazelight Studios nikke genkendende til. Selskabet står bag flere store globale spilsucceser og udgav senest i marts storsællerten Split Fiction, som allerede nu er solgt i mere end fire millioner eksemplarer. Og med den store succes kommer en række nye muligheder.

“Vi ser en klar tendens til, at flere og flere spilfans gerne vil vise deres tilhørsforhold til bestemte spil til omverdenen. Lidt på samme måde som når fodboldfans går rundt i fodboldtrøjer og viser deres tilhørsforhold til bestemte klubber på den måde. Der er nogle store og meget dedikerede fællesskaber til flere spil, og det har helt klart en social værdi for mange at kunne synliggøre den her tilknytning til spillene. Også ude i den fysiske virkelighed,” lyder det fra Daniel Issa.

Netop derfor har Hazelight Studios for nyligt indgået et strategisk partnerskab med danske Sophisticated GEEK om blandt andet salg af spil-merchandise og -tøj fra en webshop.

“Det er en sjov ny måde for os at få vores spil bredt endnu mere ud på samtidig med, at gamerne får den her mulighed for at dyrke spillene og fællesskabet på nye måder og ikke kun digitalt.”

Sophisticated GEEK samarbejder også med blandt andre selskaberne bag store spiludgivelser som FC25 (tidligere Fifa), The Sims, Call of Duty, World of Warcraft, Diablo, Teenage Mutant Ninja Turtles og mange andre om både produktudvikling og salg af merchandise.

“Der er fuld fart i gaming-industrien lige nu. Hvis man er nysgerrig og idérig nok, er der masser af muligheder for at skubbe endnu mere på den udvikling herfra,” lyder det fra Mads Buch Nielsen fra det danske spilselskab.

Sophisticated GEEK er specialiseret i at udvikle og sælge branded merchandise, tøj og e-handelsløsninger for de førende internationale spilfranchises.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.