Pokémon Go sælges for et astronomisk beløb

Pokémon Go-fans viser deres spil på smartphones – Niantic sælges til Saudi-Arabien for 3,5 mia. dollars
Pokémon er ejet af Nintendo, Game Freak samt Creatures, men Niantic skaffede sig licensrettigheder over brandet, så de kunne udvikle Pokémon Go. Foto: Shutterstock

Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond køber Pokémon Go for 3,5 milliarder dollars.  

Ifølge BBC køber Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond Pokémon Go for 3,5 milliarder dollars. Det svarer til knap 24 milliarder danske kroner.

Helt konkret køber investeringsfonden Niantics spilafdeling, som altså inkluderer det populære Pokémon Go, som har omkring 30 millioner månedlige spillere.

Leder af Pokémon Go-teamet hos Niantic, Ed Wu, har i et blogindlæg givet udtryk for glæde over handlen.

”Pokémon Go er mere end et spil for mig. Det er mit livsværk. Jeg vil ikke sige, at Pokémon Go forbliver det samme, for spillet har altid været ’work-in-progress’, men måden vi skaber og udvikler spillet på, forbliver den samme. Jeg håber, vi kan gøre oplevelsen endnu bedre.”

Saudi-Arabien satser stort

Udover det ikoniske Pokémon Go, som tog verden med storm for et årti siden, kommer Niantics andre spil – som for eksempel Monster Hunter Now og Pikmin Bloom – også på saudiske hænder.

Denne megahandel er endnu et skridt for Saudi-Arabien i forsøget på at opbygge en decideret spilindustri. Landet har investeret store beløb i spil- og gamingvirksomheder, og sidste år afholdte de VM i esport.

Hovedstaden Riyadh skal desuden være vært for OL i esport i 2027.

Sidst opdateret: 18. marts 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.