Too Good To Go hjælper økonomisk pressede amerikanere

Mette Lykke, CEO i Too Good To Go.
Mette Lykke har været CEO i Too Good To Go siden juni 2017. Foto: Foto: Pressefoto & Shutterstock. Grafik: Gustav Hansson

Mange amerikanere kæmper med stigende priser og usikker adgang til mad. Danske Too Good To Go har dermed fået en endnu større rolle for både borgere og virksomheder i USA. Danske Too Good To Go, der har bygget en forretningsmodel op om at undgå madspild, har for alvor bidt sig fast som en vigtig aktør […]

Mange amerikanere kæmper med stigende priser og usikker adgang til mad. Danske Too Good To Go har dermed fået en endnu større rolle for både borgere og virksomheder i USA.

Danske Too Good To Go, der har bygget en forretningsmodel op om at undgå madspild, har for alvor bidt sig fast som en vigtig aktør i USA.

I 2020 trådte Too Good To Go ind på det amerikanske marked, og på disse år er mere end 28,6 millioner måltider reddet fra at gå til spilde.

Mere end 17 millioner brugere på tværs af de 50 stater i USA, og over 37.000 butikker, hoteller og restauranter har integreret Too Good To Go som en del af deres forretning.

Forbrugerne har da også taget Too Good To Gos løsning til sig, da appen giver er et enkelt og tilgængeligt valg, som både sparer penge og ressourcer.

”Vi mærker tydeligt, at mange amerikanere leder efter løsninger, der gør hverdagen lidt lettere. Når vores app kan hjælpe med at få god mad ud til mennesker, der har brug for den, og samtidig mindske spildet, så er det win-win-win for forbrugere, butikker og planeten,” udtaler Mette Lykke, der er CEO i Too Good To Go, i en pressemeddelelse.

Vigtig i en svær tid

Too Good To Gos betydning i USA er kun blevet større, da den amerikanske regering for nylig satte det føderale støtteprogram SNAP, tidligere Food Stamps, midlertidigt på pause. Programmet hjælper lavindkomstfamilier med at købe dagligvarer, men pludselig stod millioner af amerikanere uden støtte.

Hoteller, supermarkeder og restauranter har i endnu højere grad taget Too Good To Go i brug for at få god, overskydende mad ud til de trængte amerikanere.

“Vi ved, at mange amerikanere mærker et øget pres på deres madbudgetter, især i lyset af at SNAP-støtten er sat på pause. Du ved ikke præcis, hvad du får, men du får god mad med 50 til 60 procents rabat,” forklarer Chris MacAulay, der Managing Director for Too Good To Go i USA, om disse fødevarepakker.

For Mette Lykke viser den aktuelle situation i USA, at kampen mod madspild ikke kun handler om klima. Det handler også om samfundet.

”Vi har fulgt udviklingen tæt og set, hvordan amerikanske virksomheder bruger Too Good To Go til at støtte deres egne lokalsamfund. Det er et stærkt eksempel på, hvordan ansvarlighed og forretning kan gå hånd i hånd,” siger hun.

Læs mere her

Sidst opdateret: 12. februar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.