24Victoria har kontaktet Frederik Jensen, der co-founder og CEO hos Summ Ingredients, for at høre nærmere om startuppens hidtidige erfaringer samt ambitionerne for fremtiden. I sidste uge kunne vi skrive, at den danske foodtech-startup Summ Ingredients har rejst 12,7 millioner kroner i frisk kapital. En kapitaltilførsel, som blandt andet skal være med til at accelerere […]
24Victoria har kontaktet Frederik Jensen, der co-founder og CEO hos Summ Ingredients, for at høre nærmere om startuppens hidtidige erfaringer samt ambitionerne for fremtiden.
En kapitaltilførsel, som blandt andet skal være med til at accelerere produktionen samt lanceringen af deres banebrydende produkt FermiPro, der forventes at ramme markedet senere på efteråret.
For den uvidende, er FermiPro et fermenteret multifunktionelt protein, som giver fødevareproducenter et ny værktøj til at udvikle plantebaserede og hybride produkter. Det leverer en stærk umami, som kendes fra kød, og så er FermiPro med til at opbygge en naturlig tekstur i fødevareproduktet. Dét mindsker behovet for smagsstoffer, stivelse, gummi og E-numre.
For at få lidt flere perspektiver på startuppens rejse med udviklingen af dette banebrydende produkt, har 24Victoria kontaktet co-founder og CEO, Frederik Jensen. Derudover vil vi også gerne høre lidt nærmere om fremtidsvisionerne for startuppen, som tidligere hed Nutrumami.
I har netop landet en investeringsrunde – kan vi forvente yderlige runder i fremtiden?
“Formentlig om et par år. Vi har andre produktløsninger i tankerne, og det kan kræve yderligere investeringer for at realisere dem og understøtte vores ekspansion.”
Hvad har indtil videre været den største udfordring med at starte Summ Ingredients op?
“Som med alle startups er der mange udfordringer. For os har det især været en teknisk proces, da vores produkt fremstilles over flere dage. Det kræver mange forsøg og tid at opnå de præcise kvaliteter, vi stræber efter.”
Hvad har I gjort for at overkomme dén udfordring?
“Som opstartsfirma er vi nødt til at tænke meget praktisk og være fleksible. Vi arbejder ud fra, hvordan vi hurtigst muligt kan teste så mange variabler som muligt – også selvom det kræver, at vi tilpasser eksisterende udstyr eller kører forsøg 24/7 over flere dage.”
Er der noget, som har overrasket jer i forhold til at bygge Summ Ingredients op? Eksempelvis om noget har været markant nemmere end antaget?
“Der er desværre ikke noget, der har vist sig at være nemmere, end vi havde forventet. Til gengæld oplever vi, at når vi først kan give kunderne demonstrationer, bliver vores produkt og dets værdi hurtigt forstået og modtaget med stor interesse.”
Efter planen rammer I markedet med FermiPro i efteråret 2025. Er det kun det danske, eller er der også tale om det internationale af slagsen?
“Vi starter med en håndfuld danske kunder, men ellers er fokus primært på resten af Europa – og i nogen grad også Storbritannien.”
Hvornår regner I med at komme til udlandet?
”I starten af næste år.”
Hvor tror du, at Summ Ingredients er om fem år?
“Vi ser os selv som en ingrediensvirksomhed, der kan levere de reneste, sundeste og bedst smagende produktløsninger til alle de vigtigste fødevarekategorier. Vi vil gerne ledende inden for multifunktionelle ingredienser.”