PlanetDairy lytter til forbrugerne og ændrer navnet på deres produkt

Jesper Colding (tv.), Jakob Skovgaard (i midten) og Paul Cornillon (th.) er de tre co-founders af PlanetDairy. De har alle en fortid hos Arla. Foto: PlanetDairy. Illustration: Gustav Hansson

Før var navnet på PlanetDairys hybridost Auda, men efter feedback fra de kritiske forbrugere ændres det. I løbet af denne uge kan kunder i Rema 1000, Meny, Spar og Lidl ikke regne med at smide Audu ned i indkøbskurven. Brandet, som PlanetDairy står bag, har nemlig fået en makeover i form af ændret indpakning – […]

Før var navnet på PlanetDairys hybridost Auda, men efter feedback fra de kritiske forbrugere ændres det.

I løbet af denne uge kan kunder i Rema 1000, Meny, Spar og Lidl ikke regne med at smide Audu ned i indkøbskurven.

Brandet, som PlanetDairy står bag, har nemlig fået en makeover i form af ændret indpakning – og et nyt navn. Audu hedder nu PlanetDairy.

“Vi lyttede til vores forbrugere og indså, at der var en vis forvirring. ’Er dette en vegansk ost?’, spurgte mange. Derfor besluttede vi at handle på denne feedback,” fortæller Jakob Skovgaard, der er co-founder og CEO i PlanetDairy, i en pressemeddelelse.

Teamet bag PlanetDairy regner med, at dette tiltag sikrer en tydeligere kommunikation, så danske forbrugere i endnu højere grad vælger PlanetDairys produkter til.

“Samtidig oplevede vi, at navnet ’Audu’ ikke var tydeligt nok. Vores nye design er udviklet til at skille sig ud på hylden og klart kommunikere, hvad vi tilbyder de danske forbrugere – velsmagende ost med et lavere CO2-aftryk,” siger Jakob Skovgaard.

Vil fortsætte fremgangen

I foråret kunne vi skrive, at PlanetDairy har store ambitioner i forhold til at skalere til udlandet.

Og der nu nyt på dén front. I juni i år indgik PlanetDairy nemlig et partnerskab med Farm Dairy i Holland om at lancere to hybride mælkeprodukter som private label for Albert Heijn.

Derudover arbejdes der intensivt på produktudviklingen til det danske marked, forklarer Jakob Skovgaard.

“Vores mission er at skabe mejeriprodukter, som folk elsker – med mindre brug af jord og vand, lavere CO2-udledning og til en fair pris. Vi arbejder allerede på et sortiment af mælk- og yoghurtprodukter til det danske marked.”

Sidst opdateret: 24. september 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.