Nyt værktøj skal opdage svindel, før det er for sent

Timm Jeppesen fra Risika foran digital håndtryk, der symboliserer partnerskab med Coface
Timm Jeppesen er co-founder og CEO i Risika. Foto: Pressefoto & Shutterstock. Grafik: Gustav Hansson

Den danske fintech-startup Risika har lanceret et nyt værktøj, som skal styrke virksomheders evne til at identificere risikable handelspartnere i tide. Digitaliseringen af erhvervslivet har gjort administration og drift mere effektiv, men den har også skabt nye udfordringer for virksomheder, der skal vurdere handelspartnere. Når samarbejder i stigende grad foregår digitalt, ligger data nemlig ofte […]

Den danske fintech-startup Risika har lanceret et nyt værktøj, som skal styrke virksomheders evne til at identificere risikable handelspartnere i tide.

Digitaliseringen af erhvervslivet har gjort administration og drift mere effektiv, men den har også skabt nye udfordringer for virksomheder, der skal vurdere handelspartnere.

Når samarbejder i stigende grad foregår digitalt, ligger data nemlig ofte spredt i forskellige systemer, hvilket kan skabe blinde vinkler og gøre indikatorer på økonomisk ustabilitet sværere at opdage.

Derfor har Risika udviklet softwarefunktionen Svindelmodul, som analyserer virksomhedsdata på tværs af kilder. Hermed kan mønstre og risikosignaler ved en potentiel ny samarbejdspartner identificeres i tide.

”Samarbejder driver vækst, men de åbner også døren for risici, som ikke altid er synlige ved første øjekast. Svindelmodulet gør det komplekse gennemskueligt og giver virksomheder et reelt beslutningsgrundlag – så de kan indgå nye partnerskaber med ro i maven og fuld kontrol,” udtaler Timm Jeppesen, der er CEO i Risika, i en pressemeddelelse.

Ligesom erhvervslivet ændrer sig med digitaliseringen, gør risikosignalerne det også. Og her er Risikas nye digitale værktøj godt rustet, påpeger Timm Jeppesen.

”Svindelmodulet analyserer mere end 15 indikatorer på en risikabel handels- eller samarbejdspartner. Faresignalerne drejer sig eksempelvis om hyppige ejerskift, uregelmæssige regnskaber, tegn på stråmandsvirksomhed eller pludselige adresseskift.”

Ikke kun tale om svindel

Risiko for virksomheder stammer ikke udelukkende fra bevidst, systematisk svindel. Den opstår også fra handelspartnere, der – uden nogen decideret svindelhensigt – står over for alvorlige finansielle udfordringer, som truer deres betalingsevne.

Tab forårsaget af svindel og tab forårsaget af en partners økonomiske kollaps har dog samme negative effekt på bundlinjen.

Risikas platform, som altså er en del af Svindelmodulet, er derfor strategisk designet til at håndtere hele spektret af risici på tværs af kredit, svindel og økonomisk stabilitet.

Timm Jeppesen fremhæver, at det derfor vil være fornuftigt for virksomheder at udvise rettidig omhu og få lavet et komplet risikobillede. Her kan Risikas platform være et kærkomment analyseværktøj.

”For erhvervslivet er begge scenarier – både bevidst svindel og pludselig eller skjult økonomisk ustabilitet – lige væsentlige at analysere, da begge i sidste ende fører til økonomiske tab og forstyrrelse af samarbejdet,” siger Timm Jeppesen.

Læs mere her:

Sidst opdateret: 12. februar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.