Dansk fintech udvalgt til prestigefyldt Visa-program

Myver-teamet får nu direkte adgang til Visa og nogle af Europas stærkeste fintech-partnere.
Head of Products og co-founder, Mette M. Bertelsen, og CEO og co-founder, Kristoffer S.J. Ejlersen. Pressefoto / Grafik: Gustav Hansson

Myver får en unik mulighed for at udvikle nye løsninger til rejse- og udgiftshåndtering i samarbejde med Visa og internationale partnere. Den danske fintech-virksomhed Myver – en del af Copenhagen FinTech-økosystemet – er blevet udvalgt som én af blot otte virksomheder til det såkaldte Visa Innovation Program Europe. Det fremgår af en pressemeddelelse. Programmet giver […]

Myver får en unik mulighed for at udvikle nye løsninger til rejse- og udgiftshåndtering i samarbejde med Visa og internationale partnere.

Den danske fintech-virksomhed Myver – en del af Copenhagen FinTech-økosystemet – er blevet udvalgt som én af blot otte virksomheder til det såkaldte Visa Innovation Program Europe. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Programmet giver Myver adgang til Visas kommercielle betalingsorganisation, udvalgte Visa Business-udstedere samt et bredt netværk.

Myver har de seneste år etableret sig som en central aktør inden for digitale kvitteringer og dataleverancer til banker og udstedere af firmakort.

Prestigefyldt program

Programmet samler nogle af regionens mest lovende fintechs. Formålet er at udvikle nye løsninger inden for kommercielle datadrevne betalinger i samarbejde med Visa, banker og strategiske partnere.

Som deltager i programmet vil Myver de næste seks måneder samarbejde med Visa og udvalgte partnere om at udvikle og teste konkrete Proof of Concept (PoC)-cases. Fokus er på datadrevet værdiskabelse for virksomheder, herunder automatisering af udgiftshåndtering, udnyttelse af kvitteringsdata og forbedret moms-, CO₂- og ESG-rapportering.

Programmet afsluttes i maj 2026 ved Baltic Fintech Days, hvor Myver præsenterer resultaterne for investorer, banker og Visas ledelse.

“For os er programmet en vigtig milepæl,” siger Kristoffer S. J. Ejlersen, founder & CEO hos Myver. Han uddyber:
”Det giver direkte adgang til Visa og et stærkt økosystem af partnere. Vi ser det som en afgørende katalysator for vores mission om at løfte transaktionsdata til et nyt niveau og skabe reel operationel værdi for banker og virksomheder.”

Stærke partnere

I samarbejde med partnere som Friisbi og FiftyTwo sikrer Myver, at digitale kvitteringer og strukturerede linjedata kan leveres direkte til bankernes og virksomheders systemer.

I 2025 har Myver udvidet sit fokus fra digitale kvitteringer til også at tilbyde avanceret berigelse af transaktionsdata, herunder CO₂-beregninger, kategorisering, momsindikatorer, oversættelser og anden ‘Transaction Intelligence’, der styrker virksomhedernes rapportering, compliance og automatisering.

Senest har Myver indledt et strategisk samarbejde med den amerikansk-baserede virksomhed CellPoint Digital (der også har kontor i Danmark). En global markedsleder inden for betalingsorkestrering i luftfartsindustrien, og til hoteller og biludlejningsfirmaer.

Partnerskabet gør det muligt for Myver og CellPoint Digital at levere digitale kvitteringer og strukturerede data fra flyselskaber, hoteller og andre rejseservices til banker, firmakortudstedere og virksomheder.

Samarbejdet markerer således et vigtigt skridt i Myvers internationale skalering og styrker virksomhedens position inden for globale, datadrevne betalingsløsninger.

Om: Myver

Myver er en dansk fintech-virksomhed, der arbejder med data relateret til betalinger.

Myvers platform indsamler og beriger data fra digitale kvitteringer, datakilder fra partnere og transaktionsdata på tværs af butikker, rejseudbydere, PSP’er, kvitteringsnetværk og internationale partnere.

Resultatet er en avanceret Transaction Intelligence-platform, som banker, firmakortudstedere og virksomheder kan integrere direkte i deres egne systemer for at styrke effektivisering, kontrol, rapportering og automatisering.

Myver er PCI DSS 4.0-certificeret og er en del af Copenhagen FinTech.

Kilde: Myver

Læs mere:

Sidst opdateret: 4. december 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.