Med investeringsplatformen Akka Nordics vil blandt andre Jon Olsson gøre venturekapitalinvesteringer mere tilgængelige for private – blandt andet ved at bygge bro til Silicon Valley.Normalt er investeringer i hurtigt-voksende startups forbeholdt velhavende personer og professionelle investorer. Men det vil blandt andre co-founder og ambassadør for Akka Nordics, Jon Olsson, nu ændre på. Akka Nordics er […]
Med investeringsplatformen Akka Nordics vil blandt andre Jon Olsson gøre venturekapitalinvesteringer mere tilgængelige for private – blandt andet ved at bygge bro til Silicon Valley.
Normalt er investeringer i hurtigt-voksende startups forbeholdt velhavende personer og professionelle investorer. Men det vil blandt andre co-founder og ambassadør for Akka Nordics, Jon Olsson, nu ændre på.
Akka Nordics er en kurateret investeringsplatform, der som noget nyt åbner op for privatpersoner. Det meddeler partner og CEO, Adrian Søbyskogen, på LinkedIn.
Udvidelsen gør det muligt for mindre investorer at slå sig sammen og investere kollektivt i startup-virksomheder inden for tech. På den måde vil private personer fremover kunne investere små beløb i samarbejde med andre private brugere på platformen.
Ifølge stifter Jon Olsson, som er iværksætter og influencer, handler projektet om at demokratisere investeringer. Ambitionen er at gøre det mere overskueligt for almindelige investorer at engagere sig i økosystemet ved samtidigt at bygge bro mellem Europa og Silicon Valley.
I øjeblikket har den nu 2 år gamle platform 3.000 medlemmer, primært fra Spanien, Italien og de nordiske lande. Tilsammen rejser medlemmerne mellem 600.000 og 2.5 millioner EUR til udvalgte startups.
Døren til Silicon Valley
Hele idéen bag Akka Nordics er at skabe en finansiel og netværksmæssig forbindelse mellem Europa og Silicon Valley, da det normalt er svært for europæere at få adgang til deals i det amerikanske tech-centrum.
“Mange virksomheder i Silicon Valley operer oftes kun i deres nærområde, hvad angår netværk og funding. Det er et meget lukket miljø, og derfor er det ofte svært for europæere, at få adgang til investeringer i området,” siger Adrian Søbyskogen, der er partner og CEO i Akkas nordiske afdeling, i et interview til 24Victoria.
Akka forsøger særligt at få adgang til startup-virksomheder i Silicon Valley ved at bygge relationer til founders og samarbejde med lokale venturefonde. Ifølge Akka, er det nemlig netværket og ikke pengene, der ofte er den største barriere.
Akka samarbejder bl.a. med Y Combinator, hvor de hvert år går ind i de startups, som fonden optager i deres scale-up programmer.
Platformen
Via en abonnementsbaseret platform bliver du som privatperson månedligt introduceret for 1-2 startup-virksomheder, som Akka har undersøgt og udvalgt blandt tusindvis af startups.
Her vurderer Akka månedligt ca. 300 ny startup-virksomheder fra mange forskellige sektorer med base i hele verden. Fælles for dem er dog, at deres forretningsmodel baserer sig på teknologi, fortæller Adrian Søbyskogen.
Når virksomhederne lander på platformen, har Akka har lavet en due diligence, og investorerne er derfor fri for selv at foretage yderligere analyser under processen med at vurdere en potentiel investering.
Brugerne er på intet tidspunkt tvunget til at investere, men minimumsbeløbet for investeringerne ligger på omkring 300 euro pr. investering.
Når man har investeret i en virksomhed, kan man gennem platformen følge virksomhedens udviklinger, og i nogle tilfælde kan man som investor engagere sig i virksomheden i form af bl.a. feedback og netværk.
Som investor har man således mulighed for at tjene penge, når virksomheden bliver børsnoteret, opkøbt eller på anden måde har exit. Der vil dog pålægges løbende og gevinstmæssige fees til platformen.
Succesraten for investeringerne kan grundet platformens alder stadig ikke estimeres med 100% sikkerhed.
| Faktaboks: Jon Olsson Svenske Jon Olsson startede sin karriere som professionel skiløber og er en af de mest kendte freestyle-skiløbere i verden. Han var i mange år RedBull-atlet og har senere gjort karriere som youtuber og iværksætter. Han står bl.a. bag taskemærket Douchebags og tøjmærket C’est Normal. |
Læs også: