Det danske fintech-selskab Flatpay styrker nu toppen af organisationen. Henrik Poulsen indtræder som ny bestyrelsesformand i selskabet, der sidste år rundede unicorn-status og i dag er blandt de mest værdifulde fintech-virksomheder i Danmark. Udnævnelsen sker midt i en markant vækstfase, hvor Flatpay accelererer sin internationale ekspansion. Flatpay har på få år positioneret sig som en […]
Det danske fintech-selskab Flatpay styrker nu toppen af organisationen.
Henrik Poulsen indtræder som ny bestyrelsesformand i selskabet, der sidste år rundede unicorn-status og i dag er blandt de mest værdifulde fintech-virksomheder i Danmark.
Udnævnelsen sker midt i en markant vækstfase, hvor Flatpay accelererer sin internationale ekspansion.
Flatpay har på få år positioneret sig som en udfordrer i betalingsmarkedet med et klart fokus på små og mellemstore virksomheder. I et marked præget af komplekse prismodeller og skjulte gebyrer har selskabet bygget sin forretning på transparens, enkelhed og service.
Henrik Poulsen peger netop på det fokus som afgørende:
– Det, der for alvor skiller Flatpay ud, er den konsekvente prioritering af reel værdi til SMV-segmentet. Transparens og simplicitet er ikke pynt – det er fundamentet for forretningen.
Med Henrik Poulsen i formandsstolen skal bestyrelsen understøtte næste fase af vækstrejsen.
– Jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med bestyrelsen, ledelsen og organisationen om at styrke Flatpays internationale position yderligere, skriver han i et opslag på LinkedIn.
Flatpay blev sidste år Danmarks nyeste unicorn og har siden fortsat sin ekspansion på tværs af markeder.