FarPay bliver en del af den hollandske POM Group, støttet af kapitalfonden Vortex Capital Partners. Partnerskabet ønsker at sætte en ny standard for automatisering af fakturering, betaling og gældsinddrivelse på tværs af Europa. Mange danske virksomheder mangler likviditet, fordi de simpelthen ikke har styr på deres betalingsflow. De arbejder stadig tungt og manuelt på området. […]
FarPay bliver en del af den hollandske POM Group, støttet af kapitalfonden Vortex Capital Partners. Partnerskabet ønsker at sætte en ny standard for automatisering af fakturering, betaling og gældsinddrivelse på tværs af Europa.
Mange danske virksomheder mangler likviditet, fordi de simpelthen ikke har styr på deres betalingsflow. De arbejder stadig tungt og manuelt på området. Det er dét marked, FarPay går efter.
FarPays teknologi har allerede lettet byrden for tusindvis af nordiske virksomheder – og bliver nu løftet ud i Europa via POM’s rækkevidde. Hollænderne har nemlig købt FarPay for et trecifret millionbeløb, ifølge en pressemeddelelse.
Samtidig bliver FarPay som selvstændigt brand i Danmark. Med samme team og ledelse og med ambitioner om at udbygge den danske fintech-position via nye investeringer og funktioner.
Automatiserer betalinger
Markedet for automatisering af Accounts Receivables (tilgodehavender) vokser hastigt. Og skala, teknologi og brugeroplevelse bliver i stigende grad afgørende konkurrenceparametre.
Det er her, FarPays avancerede platform kommer ind i billedet. Platformen automatiserer betalinger og regnskabsprocesser, og via POM’s stærke position inden for inddrivelse og kundeoplevelser vil man skabe et nyt fintech-økosystem.
“Det her markerer starten på en ny fase, hvor vi aktivt går forrest i at udvikle Europas næste generation af Accounts Receivables-automatisering,” siger Rasmus Overbeck Christensen, CEO i FarPay.
“Vi har bygget en virksomhed, der forenkler og automatiserer finansielle processer for tusindvis af kunder. Ved at gå sammen med POM får vi nu musklerne til at løfte vores fælles vision ud i hele Europa,” tilføjer han.
To stærke fintech-profiler
Siden 2014 har FarPay gjort det komplekse enkelt for virksomheder i Norden med sin alt-i-én-løsning til fakturering, opkrævning og regnskabsautomatisering. Samtidig har POM markeret sig i Europa med brugervenlige betalings- og inddrivelsesløsninger, centreret omkring et klart løfte: Peace of Mind in Payments. Det pointerer Martijn Brand, CEO i POM Group.
“Vi er oprigtigt glade for at byde FarPay velkommen i POM Group. Ved at kombinere POM’s fokus på intelligent betaling, rykkere og debitorstyring med FarPay’s fokus på end-to-end automatisering af fakturering, betaling og bogføring, skaber vi en europæisk platform, der løfter standarden for både virksomheder og deres kunder,” siger han.
Opkøbet markerer altså begyndelsen på et nyt kapitel for begge virksomheder. For POM styrker det organisationens position i Nordeuropa. For FarPay åbner det adgang til nye funktioner, nye tilbud, nye netværk og nye markeder, der ifølge planen skal løfte virksomhedens teknologi til næste niveau.
| Fakta om FarPay: FarPay blev etableret i 2014 og har i dag kontor i København og Thorshavn. Virksomheden har over 1.500 kunder og udsendte 14 millioner fakturaer i 2024. Man håndterede i alt betalinger for 27 milliarder kroner, og man var i kontakt med 3,1 millioner slutkunder i 2024. Kilde: FarPay |