Underviserne på landets professionshøjskoler har netop taget hul på et stort, fælles kompetenceløft i brug af AI i både undervisning og ude i praksis. Alt for mange elever bruger det nemlig slet ikke.
Frem til slutningen af 2027 skal et nyt projekt støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet etablere en lang række læringscirkler, der skal sikre, at flere hundrede undervisere opnår nye AI-kompetencer. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Professionshøjskole.
Jordemødre skal bruge AI
På Københavns Professionshøjskole er jordemoderuddannelsen blandt de mange uddannelser, der deltager i projektet.
For også her banker AI stærkt på døren, fortæller lektor Signe Bjørnholt Marcussen.
”Teknologien er umiddelbart let at anvende for de studerende, der bruger den. De lærer hurtigt at prompte ved at lege med teknologien. Men den svære del – nemlig at lære at bruge teknologien kritisk – har de som regel ikke fået undervisning i. Derfor besluttede vi os ret hurtigt for, at alle vores studerende skal have en workshop på to timer, hvor vi taler om kunstig intelligens,” siger hun.
Signe Bjørnholt Marcussen mener, at de studerende bliver nødt til at forholde sig til AI.
”Vores filosofi er, at de skal lære mulighederne at kende. De lærer også, hvad den er dårlig til, så som at den kunstige intelligens fungerer dårligt i komplekse kontekster. Mens en ting som ’nyrernes anatomi’ er meget universel, er det straks mere kompliceret, hvis du vil vide noget om at føde i vand, hvor er der er meget store forskelle i forhold til, hvordan risikofaktorerne håndteres i landene,” forklarer Signe Bjørnholt Marcussen.
Mange har aldrig brugt det
Signe Bjørnholt Marcussen oplever stor forskel på både brugen af og tankerne om kunstig intelligens blandt de studerende på jordemoderuddannelsen.
”Det er langt fra alle, der bruger det – en del har faktisk aldrig brugt det i deres studier. Nogle er nervøse for, om de kan snyde sig selv for noget læring eller snyde deres uddannelse. Men det er vigtigt, de lærer at navigere i det – for de gravide og fødende bruger også teknologier med kunstig intelligens, og sådan vil det være for de fleste professionsuddannede,” siger Signe Bjørnholt Marcussen.
God hjælpelærer
Som underviser er Signe Bjørnholt Marcussen ikke bekymret for at lukke teknologien ind i klasseværelset. Hun peger på, at AI kan være en glimrende sparringspartner – eller hjælpelærer – for de studerende.
”På vores uddannelse har vi fag som anatomi og fysiologi, og det kan være svært for eksempel at forstå, hvordan et blodtryk virker. Her er det hjælpsomt, at man kan bede teknologien om at forklare det. Den kunstige intelligens kan også være god til idégenerering, hvis man er kørt fast i noget. Endelig er der også det, som mange bruger det til – nemlig til at læse og opsummere tekster. For os er fokus hele tiden på at lære de studerende, at den kunstige intelligens skal bruges i en vekselvirkning med faglitteratur og andre kilder,” siger Signe Bjørnholt Marcussen
Hun nævner som eksempel en studerende, der brugte AI til at lave quizzer til sig selv ud fra sine egne noter, og på den møde har øvet sig i stoffet.
| FAKTA: Projektets titel er GKI-PROF – Generativ kunstig intelligens i uddannelse og profession. Projektet er et kompetenceløft, som giver viden, forståelse og kompetencer om generativ kunstig intelligens (GKI, typisk sprogmodeller som ChatGPT) inden for fire områder: Grundlæggende viden om GKI GKI som værktøj i undervisning GKI’s betydning i og for den professionelle praksis Kritisk refleksion over GKI i undervisning, profession og erhverv Kilde: Københavns Professionshøjskole |
