Kommerciel rumfart i eksplosiv vækst: Fransk firma lancerer klimavenlig raket

Genanvendelig raket fra MaiaSpace – Europas klimavenlige svar på SpaceX
En fransk Ariane-raket, som det nye projekt bygger videre på. Udstillet på 'Air and Space Museum' i Le Burchet. Foto: Shutterstock

SpaceX bliver udfordret, og det franske firma MaiaSpace har nu gode chancer for at blive den første europæiske opsendelsesudbyder, der bringer genanvendelige orbitale fartøjer til markedet, ifølge NASA Spaceflight (NSF).

NSF har talt med MaiaSpaces CEO, Yohann Leroy, om virksomhedens kommende løfteraket, som efter planen skal på jomfrurejse næste år.

“Vores idé er ikke at genopfinde hjulet, men at bruge de teknologier, der allerede er udviklet rundt omkring i Europa,” siger Yohann Leroy.

Nyttelaster på op til fire ton

’Maia’, som raketten skal hedde, vil kunne opsende nyttelaster på mellem 500-4.000 kilo i kredsløb.
Planen er, at første trin af raketten skal lande til havs på en pram for genbrug – på samme måde som SpaceX’s Falcon-raketter.

Den hurtige udvikling muliggøres altså ved at anvende allerede eksisterende europæiske teknologier

Et spinoff af ArianeGroup

MaiaSpace er et datterselskab af ArianeGroup og blev grundlagt i 2022.

“Det, vi forsøger at gøre, er at kombinere det bedste fra to verdener. Vi er en startup, men vi er også et spin-off fra ArianeGroup,” siger Yohann Leroy og tilføjer, at MaiaSpace er autonom og træffer beslutninger uden koncernens begrænsninger.

“Udviklingen af vores raket er ikke finansieret med offentlige midler, men vi kan trække på erfaringen og ekspertisen fra moderselskabet. Der er folk, som har arbejdet med raketudvikling i 40 eller 50 år, og det kan hjælpe os med at træffe de rigtige valg og undgå fejl.”

Fakta om Ariane-raketterne:

• 1979: Første Ariane 1 raket opsendes – starten på Europas selvstændige adgang til rummet.

• 1980’erne-1990’erne: Ariane 2, 3 og 4 etablerer Europa som en førende kommerciel udbyder af satellitopsendelser.

• 1996: Ariane 5 introduceres – større løfteevne og menneskelig certificering.

• 2010’erne: Ariane 5 bruges til opsendelser af bl.a. ESA’s videnskabelige missioner og James Webb-teleskopet.

• 2024: Ariane 6 forventes at overtage med fokus på lavere omkostninger og fleksibilitet.

• I dag: MaiaSpace arbejder mod genanvendelige raketter – næste skridt for Europas rumfart.
Sidst opdateret: 4. april 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.